Laporta: Vi håber at Luis Enrique bliver træner for andetholdet (18. maj)

 

”Det har ikke været et godt år. Men vi har megen forventning til den kommende sæson. En periode er slut som har givet os rigtig gode øjeblikke som dem i ligaen og i Champions League. Når en periode slutter, er det også slut med dens personer. Fundamenterne med henblik på den kommende sæson bliver holdbare, og vi får nye spillere som kan give os mange glæder. Den tekniske stab er i gang med analyseprocessen. Der bliver nogen der kommer og rejser. Men man må behandle dette emne med megen behændighed, for det er et tema der må stå ro om”, sagde Joan Laporta efter opgøret imod Murcia.

 

Angående Luis Enrique udtalte Barças førstemand: ”Vi håber at Luis Enrique bliver træner for andetholdet det kommende år. Det har vi ladet ham forstå, og nu er beslutningen i hans hænder”.

 

Endelig var præsidenten glad for Bojans beslutning om at melde afbud til EM: ”Drengen fra Linyola har altid sagt, at når Luis Aragonés ringer til ham igen, stiller han op for landsholdet. Han er en knægt som, med bare 17 år, har oplevet lidt af hvert. Han har nutid og fremtid hos Can Barça, og man bør respektere hans beslutning”.

 

Laporta er i øvrigt gæst på catalansk TV3 i aften kl. 22 30. Skulle han sige noget interessant, vender vi naturligvis tilbage til det mandag.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 18-05-2008 08:50

 

Nyhedsoversigt