|
|
Cruyffs klumme: Barça er i stand til at vinde Champions League
uden Lille Andrés (11. maj) Af Johan Cruyff (El Periódico) |
En skam. Ikke andet. Muligvis manglede det bare at man fik
afsluttet arbejdet på Camp Nou, efter to formidable kampe fra Barcelona side.
Men en gang til, så har fodboldsporten vist os, at de små detaljer ender med at
slå dig ihjel. For Barça er dette bare en forsinkelse af festen, men så kan De
spørge dem der holder med Chelsea om hvordan de har det her og nu.
Barça har afgjort ikke haft en kamp der var så let og til at
kontrollere som denne imod Villarreal da man var foran med 3-1 på måltavlen.
Men for et hold der begynder at bemærke de mange kilometer, følelserne og
bunken af kampe, ender man med at betale for enhver fejl. Det var en kamp der
skulle lukkes. Det gjorde de ikke og Villarreal kom med igen via et lille hul
hvor man aldrig havde tænkt sig, at de kunne snige sig igennem.
Det er lige meget om der var straffespark eller ej, det er lige
meget om Xavis mål der blev annulleret var OK eller
ej. Ja, festen blev forsinket. Men dette skal ikke få Barça bragt ud af fatning,
for man ved at ligaen er lukket og at deres målsætninger skal koncentreres om
Copa del Rey og Champions League. Målsætninger som man må gennemføre uden hjælp
fra den uvurderlige og skadede Iniesta. Vi manglede Márquez ude imod Chelsea,
og nu kommer vi til at mangle Lille Andrés, måske sågar i den europæiske
finale, men Barça er alligevel i stand til at vinde.
Når du den sidste måneder af turneringen står overfor at spille en
kamp hver tredje dag, og alle disse er autentiske finaler, er det logisk at du
løber faren for at miste spillere, særligt grundet overanstrengelse, træthed,
slag, skader og sågar grundet kort. Når man når afslutningen og aspirerer til
tre titler, er det bropenge som man plejer at betale.
Lad dem alle spille
Manchester United vil forsøge at få Fletchers kort annulleret og
Barça gør det samem med Alves og Abidal. Hvad mener
jeg desangående? Jeg ville tilgive de tre. Og det ville jeg gøre fordi ingen af
de tre gjorde noget grimt eller farligt. Fordi enhver fodboldspiller har to
drømme i livet: at spille en Champions League finale og en VM finale. Og fordi
reglementet siger en ting, men måden man håndhæver det på står over dette,
eller burde stå over.
Fletcher? Han skadede ikke nogen. I værste fald frispark. Abidal?
Det han begik var ikke engang frispark. Intet med
ondskab. Alves? Straffet for at springe lige lovligt ivrigt overfor en
modspiller. Man kan udlægge det som om han sparede op til det. Men ved intet
frispark var der ond tro.