Milito forlænger til 2012 (17. maj)

 

FC Barcelonas midterforsvarer Gabriel Milito bliver hos de blårøde i minimum to sæsoner mere, med mulighed for forlængelse for yderligere en sæson.

 

Det står fast efter at argentineren denne mandag underskrev en ny aftale med Barça der gælder til 30. juni 2012 med option på yderligere et år, hvis begge parter ønsker det. Milito ville med sin gamle aftale have haft kontraktudløb i juni 2011.

 

”Han fortjener det meget, og det er en anerkendelse for hans store arbejde og for at have bidraget til alle de titler der er blevet opnået disse år. Han bidrog til sammenholdet i de gode og dårlige øjeblikke”, lød det fra en tilfreds klubpræsident Joan Laporta.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 17-05-2010 20:42

 

Nyhedsoversigt