Bojan: ”Jeg meldte afbud til EM fordi jeg er udbrændt (16. maj)

 

FC Barcelonas unge angriber Bojan Krkic er ikke udtaget af Spaniens landstræner Luis Aragonés til EM truppen. Det var der ifølge spilleren selv følgende årsag til: ”I de sidste to år har jeg spillet et VM og et u17 EM. Det er en stor ære at landstræneren ringer til mig, og man må ikke tvivle på min offervilje. De kan altid få mig, når de ønsker det. Men nu er jeg udbrændt. Der er ikke noget personligt problem. Jeg har bare brug for at koble fra”.

 

”Jeg er bevidst om det jeg går glip af. Men jeg er nået til et punkt hvor jeg er meget træt. Noget andet er at jeg ønsker at være ærlig overfor landstræneren, forbundet og mig selv”, fortsætter spilleren fra Linyola.

 

Kilde: Marca.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 16-05-2008 20:16

 

Nyhedsoversigt