Barça ligamester efter 4-0 over Valladolid (17. maj)

 

Med en ubestridelig sejr over Valladolid (4-0), fik Barça sit tyvende mesterskab i historien og det tiende indenfor de seneste tyve år. En demonstration af at Barça de seneste to årtier har hævet sig op blandt de helt store. I en hård duel imod Real Madrid, måtte Barça op på 99 point, for at overvinde Florentinos 260 millioner euro mandskab.

 

Xavi og Iniesta var endnu ikke klar til 90 minutter, hvorfor Guardiola startede med tre fysisk stærke midtbanespillere (Touré, Keita og Busquets). Catalonierne spillede et direkte fodboldspil, som Pedro Rodríguez kulminerede ved på fire minutter at afgøre kampen. Ved 1-0 scoringen fik han en gave fra Luis Prieto. Der var ingen Barça spillere til at tage imod indlægget fra Tenerifedrengen, men Prieto var så uheldig at sende Pedros skud det sidste lille stykke ind i mål i 27. minut. Hør det.

 

Det blev 2-0 efter en hurtig kombination, hvor bolden nåede Messi. Pasning over Pedro, boldkontrol, hurtighed og så gik den ind under Jacobo. Hør det.

 

Arbejdet var gjort. Men der var 59 minutter mere at spille i. Festen skulle ikke standses. Det blev til 3-0 efter at Touré Yayá lavede forarbejdet for Messi. Argentineren scorede således sit 33. Hør det. Nr. 34 blev det også til, igen efter forarbejde af stærke Touré, hvilket gjorde at Messi udlignede Ronaldo Luiz Nazarios rekord. Hør det. I alt har angriberen scoret 47 gange i alle turneringer.

 

Til sidst var det tid til at indskifte og hylde Andrés Iniesta, Zlatan Ibrahimovic og også Thierry Henry, der måske har spillet sin sidste kamp for Barca.

 

4- FC BARCELONA: Valdés; Alves (Ibrahimovic, min.77), Piqué, Puyol, Abidal; Touré, Busquets, Keita; Messi, Bojan (Henry, min.78) og Pedro (Iniesta, min.85).

0- VALLADOLID: Jacobo; López, Prieto (Font, min.60), Navas, Sereno, Barragán; Sesma (Nauzet, pausen), Baraja, Pelé, Costa; og Manucho (Keko, min.78).

MÅL: 1-0, minut 27. Prieto, eget net. 2-0, minut 31. Pedro. 3-0, minut 61. Messi. 4-0, minut 75. Messi.

DOMMER: Pérez Lasa (Baskerlandet). GULE KORT: Alves (min.67) hos Barcelona og til Barragán (min.43), Manucho (min.48), Baraja (min.53) hos Valladolid.

TILSKUERE: 98.083.

SPILLEDATO: 16. maj 2010

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 17-05-2010 07:00

 

Nyhedsoversigt