Pep vil være mester allerede i denne weekend (9. maj)

 

”Ligaen skal lukkes så hurtigt som muligt. Intet skal overlades til fremtiden. Den kamp der skal spilles, er en kamp der skal vindes. Øjeblikket til at få lukket alting er kommet”, udtalte Pep Guardiola på pressemødet forud for søndagens opgør imod Villarreal. Men det kræver i givet fald at Real Madrid kl. 22 i aften ikke besejrer Valencia, hvis mesterskabet skal hjemføres allerede i denne weekend.

 

Af samme grund vil Pep ikke komme ind på, hvornår og hvordan succesen skal fejres: ”Det er farligt at tænke på festlighederne allerede. Det vigtigste er ikke at fejre det, men at blive mester”.

 

Cheftræneren bekræftede også på pressemødet, at Barça vil appellerer Alves’ gule kort fra kampen imod Chelsea samt Abidals udvisning, i håb om at få dem begge med i Champions League finalen.

 

Pep har i øvrigt udtaget tyve mand til ligaopgøret imod Villarreal. Blandt disse er hverken Márquez, Gaby Milito eller Thierry Henry. Pedro spiller endvidere denne uge for Barça Atlètic.

 

De tyve er: Valdés, Pinto, Jorquera, Alves, Puyol, Cáceres, Víctor Sánchez, Piqué, Sylvinho, Abidal, Touré, Keita, Busquets, Xavi, Iniesta, Gudjohnsen, Hleb, Bojan, Messi og Eto'o.

 

Der bliver ingen søndagstræning. Spillerne har fri helt frem til en time før kampstart.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 09-05-2009 16:27

 

Nyhedsoversigt