Rossi benægter ethvert kendskab til Barças interesse (17. maj)

 

En af de spillere der går flest rygter om i øjeblikket med henblik på den kommende sæson er Villarreals italienske angriber Giuseppe Rossi. Han forsikrer dog, at han ikke har hørt noget om interesse fra Barça. ”Der siges meget i avisen, men jeg ved intet om det. Jeg tager det roligt og lader mig ikke styre af rygter”. Hans målsætning her og nu er ifølge ham selv at spille Champions League den kommende sæson for Villarreal.

 

Fra hans agent Andrea Pastorello lød der i slutningen af marts lidt andre ord. ”For øjeblikket er det kun rygter. Men ingen spiller kan afvise at spille hos Barcelona, og Giuseppe vil ikke have noget problem overhovedet med at spille dér”, udtalte han dengang til italiensk radio. ”Jeg ved at han koncentrerer sig om Villarreal. Men når sæsonen er slut, bliver der tid til at tænke på andre muligheder”.

 

Giuseppe Rossi er 24 år gammel og forlængede for nogle måneder siden med Villarreal til 2016 med en frikøbsklausul på 50 millioner euro. Et sådan beløb vil Barça aldrig betale. Det kan godt blive svært at presse prisen ned, da Inter også er interesseret.

 

Her og nu indtager Rossi en tredelt tredjeplads på topscorerlisten for den spanske liga med 18 mål. Han kom til Villarreal i 2007 fra Manchester United.

 

Skulle det ikke blive til noget med Rossi, holder Barça også øje med andre angribere, fx brasilianske Neymar da Silva (Santos) og chilenske Alexis Sánchez (Udinese).

 

BARÇA FORLÆNGER AFTALE MED UNICEF

 

Barça har forlænget samarbejdsaftalen med UNICEF til 2016. Således vil klubben stadig bærer UNICEF’s logo på spilletrøjen i denne periode, men som bekendt på en noget mere ydmyg plads nederst på ryggen, da maven som bekendt er blevet købt for 170 millioner euro i samme periode af en fond der IFØLGE Culés nr. 18 er ”STYRET” af Qatars regering.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 17-05-2011 07:55

 

Nyhedsoversigt