Mesterskabsfest imod Depor (15. maj)

 

I aften påbegyndes forberedelserne til Champions League finalen 28. maj. Pep Guardiola har ladet sive, at han har til hensigt at spare stamspillerne i aften imod Deportivo, så de kommer i bedst mulig form til Manchester United.

 

Rokaderne kommer til at påvirke alle kæder. Men i Peps tre år på trænerbænken har han aldrig satset på store revolutioner, bortset fra når skader, karantæner og landskampe har gjort det nødvendigt.

 

Det eneste der kan siges med sikkerhed er, at nogle af de spillere der hvilede imod Levante er tilbage imod Depor. Sådan forholder det sig fx med Iniesta og Pedro. En anden det er meget tænkeligt starter inde er Eric Abidal der sandsynligvis skal spille sig i form gradvist efter sin sygdomspause.

 

Spillere som Piqué, Xavi, Villa og Messi har slidt utroligt i de seneste måneder, og det ville ikke undre hvis de starter på bænken eller tilbringer kampen på triburnen.

 

Pinto kunne få en kamp og aflaste Víctor Valdés. I defensiven kunne det let blive Fontàs i midterforsvaret. Han har gjort det godt hos Barça B. Det ville være et godt tidspunkt at se ham på hans oprindelige plads på førsteholdet. På midtbanen er det ikke en uvant situation at Thiago får minutter på Camp Nou. Busquets kunne let indtage bænken.

 

I angrebet samler tvivlen sig om Messi skal have chancen for at forsøge at blive Pichichi (topscorer for Primera División). Men spørgsmålet er om Cristiano Ronaldo ikke er så langt foran at missionen er meget tvivlsom. Argentineren får således næppe 90 minutter. I stedet kunne vi let komme til at se folk som Bojan, Afellay eller Jeffren i front.

 

Det bliver sidste kamp denne sæson for Barça på Camp Nou. Da mesterskabet som bekendt er i hus, bliver festlighederne desangående klaret i dag. Der er også grund til at fejre håndboldholdet, som sikrede sig det spanske mesterskab lørdag. Men der bliver naturligvis ligeledes tid til at mindes ofrene fra Lorca med et minuts stilhed.

 

Se opgøret på 6eren fra 20 55.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 15-05-2011 08:40

 

Nyhedsoversigt