Ingen rundtur i byen, men fest ved Abidals havegril (13. maj)

 

Det har taget ham næsten to år at opnå det. Men i går blev det besluttet, at Eric Abidal skal holde fest for hele truppen samt alle medarbejderne omkring den, bortset fra Pep Guardiola, i sit private hjem i Sant Just Desvern, hvor de skal spise sammen på søndag som forberedelse til kampen der skal skaffe Barça det mest krævende ligamesterskab i historien. Det er muligt at det er nødvendigt med 99 point, hvilket aldrig tidligere er set, for at blive mester. Det er det sidste mål for et hold der har erobret den spanske og den europæiske Super Cup, VM for klubhold samt gerne vil lade Real Madrid, Florentino og Ronaldo stå tomhændede tilbage.

 

I slutningen af september 2008, i Guardiolas tredje måned som cheftræner, ytrede Abidal i Donetz (Ukraine) at truppen havde brug for at lave ting sammen, for at forbedre sammenholdet. ”Vi er en familie inde på banen. Men ikke udenfor. Vi skal lære hinanden bedre at kende. Jeg har ikke venner, kun holdkammerater”, sagde franskmanden dengang. Således åbner han lykkeligt dørene til sit hjem for alle sine holdkammerater.

 

Fra på mandag går spillerne hver til sit. Nogle skal til VM (14) og andre vender tilbage i juli når tredje sæson med Guardiola begynder. Endvidere vil der også være dem der forlader Barça definitivt. Alt tyder på at Henry rejser. Men forinden skal der sikres tre point imod Valladolid. Og det skal spillerne forberede sig på ved Abidals havegril. Kun Guardiola har sagt nej tak til invitationen.

 

Inden kampstart eller i pausen skal basketballholdet hyldes efter hjemførelsen af Euroleague. Men der bliver ikke nogen særlig fest, hvis fodboldholdet sikrer sig mesterskabet. Barça har valgt at følge trænerens råd om at spillerne ikke skal trættes yderligere ved at køre rundtur i Barcelonas gader.

 

Men der bliver gode muligheder for at spillerne kan føle sig hyldet på Camp Nou. Alt er udsolgt. Sæsonkortholderne har praktisk taget ikke frigivet nogen pladser.

 

”Der skal kæmpes til sidste minut”, sagde en lykkelig Bojan i går, efter at han har fået masser af spilletid i den seneste tid og har scoret tre mål (Villarreal, Tenerife og Sevilla). ”Jeg er en bedre fodboldspiller end for et år siden. Jeg føler mig som en mere komplet angriber”. Det skræmmer ikke den unge stjerne at få konkurrence: ”Hverken klubben eller træneren har nogensinde sagt til mig, at de ikke tror på mig. Jeg har altid været begejstret for Villa. Det er et privilegium at spille med ham”.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 13-05-2010 08:01

 

Nyhedsoversigt