Pep: Stamford Bridges lille størrelse er ikke nogen undskyldning (5. maj)

 

”Vi ved at det er en finale, og vi håber at være på det bedst mulige niveau. Man må gå ud for at vinde”, udtalte Pep Guardiola på pressemødet forud for onsdagens Champions League semifinale imod Chelsea. ”Det er en kamp hvor man får alt eller intet. Desuden er Chelsea forskellig fra Real Madrid, og de kan spille med forskellige systemer under hele opgøret. Vi ville skulle reagere i henhold til hver ændring af systemet som de laver”.

 

Guardiola benævnede Hiddinks mandskab som ”et hårdt og klippefast hold med Drogba som det store offensive omdrejningspunkt. Fysisk er det det stærkeste hold i Europa, og vi vil få at se om vi i morgen er i stand til at genfinde spændingen vi viste i Madrid”.

 

Da han blev spurgt til om Thierry Henry kommer med, svarede træneren: ”Det er der meget tvivl omkring. Vi må vente til i morgen formiddag”. Det er dog ikke noget Pep frygter: ”Alle spillerne er gode. Enhver af dem har niveau til at spille på dette hold. Der bliver ikke noget muligt eksperiment, og jeg har tro på dem alle”.

 

Nu er det på tide at glemme 2-6 sejren fra Madrid. ”Vi nød det vi lavede i lørdags meget. Men spillerne ved, at nu skal der kæmpes for at nå finalen i Rom”.

 

Et af de spørgsmål Guardiola måtte besvare handlede om den størrelsesmæssigt lille bane på Stamford Bridge: ”Dette er ikke nogen undskyldning. Banerne i Tredje Division er derimod små, og jeg kender til at forberede kampe på dem”.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 05-05-2009 22:13

 

Nyhedsoversigt