6-0 over Valencia (4. maj)

 

Det fåtallige publikum på Camp Nou indledte med at ledsage præsident Joan Laporta til logen ved at udvise utilfredshed med den anden titelløse sæson i træk. En pibekoncert, hvide lommetørklæder, t-shirts med beskeder til præsidenten og bannere hvor et lød ”Laporta, hengiv dig til politik”.

 

Hvad selve spillet angik behøvede Barça kun fem minutter for at komme foran, da Leo Messi fik stoppet den negative stime der har holdt ham fra at score i de seneste fire kampe. I feltet brugte Alexis ulovlige metoder imod ham. Der blev fløjtet for straffespark, som argentineren selv tog sig af at omsætte til scoring. Hør det.

 

Blot tre minutter derefter (8') arbejdede Messi hårdt for at sende bolden til Henry. Franskmanden tabte den i feltet, men Xavi var nærværende, opfangede den og sendte den på smukkeste vis i mål. Hør det.

 

Mens det så let ud måtte Valdés to gange stoppe farlige forsøg fra Villa. Men så fortsatte Henry selv i 14. minut. Xavi sendte en dyb aflevering til Eto'o. Camerouneren trak sig fri af off siden men havde et par modstandere foran sig. I stedet for at aflevere fandt han Henry der kom op bagfra. Franskmanden overlistede med venstrebenet Hildebrand med et fladt skud. Hør det.

 

I hele resten af første halvleg fik vi ikke flere mål. Samuel Eto’o fik sig derimod en stempling af Baraja der blev efterfulgt af at Marchena smed bolden efter ham uden at dommer Undiano Mallenco fandt det nødvendigt at finde et kort frem. Kort derefter i 25. minut lavede Deco midt på banen hvor der ingen fare var en hård stempling på Marchena. Denne gang var Undiano Mallenco opmærksom og gav en rimelig advarsel. Men hvor var den da Marchena var på spil? Tilfældigvis var det Decos femte advarsel, hvorfor han ikke kommer med på onsdag på Santiago Bernabéu.

 

Dette show fortsatte i anden halvleg. I første minut begik Eto’o en hård stempling imod Silva tæt på Valencias felt. Også her blev det til gult kort, således at heller ikke han kan være med imod Real Madrid.

 

Mål fik vi heldigvis også flere af efter pausen. Messi sendte en pasning til Henry som legede med Miguel med en undvigende kropsvridning og scorede smukt således at det nærmest mindede om hans tid hos Arsenal. Hør det.

 

Rijkaard lod i 65. minut Bojan Krkic komme ind. Trods den korte spilletid var det nok til at han kunne nå at lave to kasser. Den første kom i 72. minut. Den 17årige angriber var alene i feltet da han fik en bold fra Deco som han med et fladt skud sendte videre så den gik ind ude ved stolpen. Hør det.

 

Men der stoppede det ikke. Bojan fuldførte tennisægget ved at score til 6-0 på oplæg fra Gudjohnsen. Hør det.

 

I 82. minut fik Angulo et mål underkendt grundet off side. Det endte 6-0. Da Villarreal og Atlético også vandt i denne runde, er situationen i kampen om andenpladsen uændret.

 

FC Barcelona: Valdés; Zambrotta, Puyol, Thuram, Abidal; Xavi, Márquez (Edmílson, 72'), Deco (Gudjohnsen, 77'); Messi, Eto'o (Bojan, 65') og Henry.

Valencia CF: Hildebrand; Miguel, Albiol, Alexis, Caneira (Albelda, 55'); Joaquín, Marchena, Baraja (Edu, 45'), Mata, Villa (Angulo, 73') og Silva.

Dommer: Undiano Mallenco. Gule kort: Alexis (3'); Deco (25'); Baraja (34'); Márquez (37'): Eto'o (46'); Marchena (49').

Mål: 1-0, Messi (straffespark) (3'). 2-0, Xavi (8'). 3-0, Henry (14'). 4-0, Henry (57'). 5-0, Bojan (71'). 6-0, Bojan (78').

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 04-05-2008 22:00

 

Nyhedsoversigt