2-3 sejr over Sevilla og ligafesten må vente en stund (8. maj)

 

Barça begyndte kampen på bedst mulige vis. Efter fem minutter scorede Messi dagens første kasse på oplæg fra Maxwell, argentineren tæmmede med brystet og sendte bolden i mål. Hør det.

 

Messis ligascoring nr. 32 gjorde Sevilla meget nervøse. For sydspanierne står der en plads i Champions League på spil. Der dukkede hele tiden tomrum op for de blårøde, hvorfor Barça konstant kunne true modstandernes mål. Messi, Pedro og Bojan var hele tiden farlige. I 27. minut kom andet mål. Et fornemt oplæg fra Xavi blev udnyttet af Bojan, der slap fra sin oppasser og overlistede Palop nedenom. Hør det.

 

De 0-2 fik kulden til at brede sig på Sánchez Pizjuán, og hjemmeholdet kunne dårligt nok nærme sig Barças mål. Når man endelig gjorde det, var Valdés parat til at bremse alt. Et eksempel er da målmanden klarede et forsøg fra Luis Fabiano i 39. minut. Imens udlignede Atlétic Bilbao til 1-1 med en mand mindre imod Real Madrid. Det var svært at bevare pessimismen i pausen.

 

I starten af anden halvleg kontrollerede Barça begivenhederne, mens man lod minutterne glide forbi. Endnu mere roligt tegnede det til at blive, da Sevilla fik udvist en mand. Konko fik sit andet gule kort i 56. minut og måtte forlade banen.

 

Bojan og Messi havde chancerne til at have lavet det tredje. Men det blev Pedro. Og hvilken scoring det ikke var i 61. minut. En kombination mellem Messi og Bojan blev fortsat af San Pedro og sendt ind med højrebenet. Hør det.

 

Med 0-3 virkede kampen afgjort. Men i 68. minut reducerede Sevillas farligste mand Kanouté på kontraangreb som Barças forsvar burde have hindret. Samme forsvar så til da Luis Fabiano to minutter efter scorede på et hurtigt taget frispark. To gigantiske jubelbrøl lød der forståeligt nok fra sevillanerne.

 

2-3 gjorde Barças spillere nervøse. Endvidere var Real Madrid kommet godt i gang, og det endte med 5-1 over Athlétic.

 

Men til sidst fik Barça de tre point. Ligaen skal hjemføres i sidste kamp hjemme imod Valladolid. Men modstanderen i det afsluttende opgør har endnu chance for at undgå nedrykning, så de vil ikke agere slagtekvæg. Men sejren skal hjem. Og det gør vel ikke noget at sejrsfesten bliver på hjemmebane.

 

2 - Sevilla FC: Palop; Konko, Fazio (Squillaci, m.27), Escudé, Adriano (Lolo, m.67); Jesús Navas, Zokora, Renato (Stankevicius, m.61), Capel; Luis Fabiano og Kanouté.

3 - FC Barcelona: Víctor Valdés; Dani Alves, Puyol, Piqué, Maxwell (Abidal, m.65); Busquets, Xavi (Touré Yaya, m.87), Keita; Pedro, Messi og Bojan (Jeffren, m.91).

Mål: 0-1. Min.5: Messi; 0-2. Min.29: Bojan; 0-3. Min.62: Pedro; 1-3. Min.69: Kanouté; 2-3. Min.71: Luis Fabiano.

Dommer: Alberto Undiano Mallenco (Navarra). Udvisning: Konko grundet to gule kort (11 og 55). Endvidere gult kort til: Luis Fabiano (m.29), Zokora (m.42), Lolo (m.74) og Capel (m.78) fra Sevilla. Hos Barça: Busquets (m.22), Pedro (m.44), Maxwell (m.54), Xavi (m.72) og Bojan (m.86).

Tilskuere: Omkring 45.000 på Ramón Sánchez Pizjuán.

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 08-05-2010 23:59

 

Nyhedsoversigt