2-6 ude over Real Madrid (2. maj)

 

Det er et faktum at 2. maj 2009 vil gå over i FC Barcelonas historie som en af de helt store dage. Barça gav fornemmelsen af at mesterskabet ikke vil slippe bort med 6-2 sejren på Bernabéu. Ja, det er rigtigt. Det blev en fantastisk kamp hvor Henry og Messi hver scorede to og hvor forsvarsspillerne Puyol og Piqué lavede et hver. Barça er her og nu på førstepladsen med syv points forspring og fire runder tilbage. Man kan blive ligamestre i næste weekend, hvis tingene flasker sig.

 

Næsten helt fra starten spillede Barça med en ”her er jeg” attitude, og der var ikke nogen der kunne give tilbage på det. Hverken at man gik ind til kampen på førstepladsen, at man hurtigt kom bagud eller at man spiller om adgang til Champions League finalen på onsdag ude imod Chelsea betød at ambitionsniveauet blev sat ned. Spillet på Bernabéu var offensivt, dristigt og fuld af glæde. Denne gang var det ikke nok for Juandes hold at have heldet. Og dette selvom tingene begynde godt for dem, da Higuaín i 13. minut fik gamle spøgelser til at dukke op. Argentineren stod grundet en alvorlig forsvarsmæssig fejl helt fri og sendte bolden i nettet med hovedet (1-0).

 

Men glæden varede kort, for svaret fra Barça var som fra en mester og slog som et stød fra Mike Tyson. Messi fandt Henry der mand til mand med Casillas blev den store. Hør det. (1-1, 17').

 

Real Madrid fik ikke tid til at reagere før man var bagud med 1-2. Xavi tog et frispark, begået imod Henry, og Puyol kom op bagfra og scorede med hovedet. Som Carles dog fejrede det mål. Han tog anførerbindet af og gav det catalanske flag senyeraen et kys. Hør det.

 

Real Madrid havde chancen for at have nået uafgjort 2-2. Efter et frispark af Abidal, var Robben alene med Valdés. Men de blårødes målmand var fremragende. I det hele taget viste begge målmænd storform. Det var dog Casillas der havde mest arbejde. Han frelste sine egne mange gange. Messi (23', 29' og 32') og Eto'o (26') satte ham på store prøver.

 

Barça spillede efter forgodtbefindende. Målet til 1-3 lod vente på sig, men det kom. Xavi sendte en bold til Messi som scorede det første ved med det yderste af foden at overliste Casillas. Hør det.

 

Efter pausen fortsatte det på samme måde. Heller ikke en dårlig indsats fra dommer Undiano Mallenco standsede Barça. Raúl gav Iniesta et slag i ansigtet uden at det medførte straf. Så kom Real Madrids andet og sidste mål. Robben spillede Ramos som sendte bolden i nettet.

 

Hvis det tændte en smule håb hos hjemmeholdet, blev det hurtigt iskoldt igen. I 58. minut scorede Henry til 2-4 som fuldbyrdelse af et kontraangreb med pasning fra Xavi. Hør det.

 

I 75. minut var det Messi som lavede et af sine typiske mål. Endnu et til samlingen. Han modtog pasningen fra Xavi og overspillede fuldstændig Casillas. Hør det. Hjemmebanepublikummet forlod i stort tal Bernabéu.

 

Det sidste stod Piqué for, efter at have modtaget en pasning fra Eto’o. Som om det var ham der var 9’eren.

 

Real Madrid: Iker Casillas; Sergio Ramos (Van der Vaart, m.71), Cannavaro, Metzelder, Heinze; 'Lass' Diarra, Gago, Marcelo (Huntelaar, m.59), Robben (Javi García, m.78); Higuaín og Raúl.

 

FC Barcelona: Víctor Valdés; Dani Alves, Piqué, Puyol, Abidal; Touré (Busquets, m.84), Xavi, Iniesta (Busquets, m.84); Messi, Henry (Keita, m.60) og Eto'o.

 

Mål: 1-0, m.14: Higuaín. 1-1, m.17: Henry. 1-2, m.20: Puyol. 1-3, m.35: Messi. 2-3 m.55: Sergio Ramos. 2-4, m.58: Henry. 2-5, m.75: Messi. 2-6, m.83: Piqué.

 

Dommer: Undiano Mallenco. Gule kort: Sergio Ramos (24), Marcelo (44), Van der Vaart (73) og Javi García (84) hos Real Madrid, og hos Barça til Abidal (22) og Puyol (38).

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 02-05-2009 23:50

 

Nyhedsoversigt