Numancia, Sporting Gijón og Málaga nye i Primera División (15. juni)

 

Luis Enrique er sikkert en meget glad mand denne søndag aften. For det første er hans kommende mandskab Barça B rykket op i 2. division B. Men ydermere er hans gamle klub Sporting Gijón tilbage i La Liga. Det samme gælder Málaga der ligeledes i dag sikrede sig tilbagevenden til den bedste fodboldrække i Spanien. Det var allerede afgjort at Numancia kommer op. Sidstnævnte vandt 2. division (A) med 77 point. Sporting og Málaga sluttede begge med 72. Real Sociedad trak sorteper og må blive i næstbedste række.

 

Sporting Gijón har været væk fra Primera División i ti sæsoner. De rykkede ned tilbage i 1997-98 hvor det blot blev til 13 point i en liga over 38 runder.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 15-06-2008 20:04

 

 

Nyhedsoversigt