Pep: Ved at have
kantspillere kan du angribe længere fremme (12. juni)
Af Toni Frieros
(Sport)
Der fandtes engang et argentinsk månedligt sportsblad der hed El
Arco (Buen). I sit tredje nummer, havde Angel Cappa, der tidligere var hjælper
for César Luis Menotti i hans tid som træner for FC Barcelona (1983-84 red.),
og medarbejder for tidsskriftet, en intensiv og dyb snak med Josep Guardiola,
som dengang, i denne periode, tænkte på at forlade FC Barcelona for at
påbegynde en ny udfordring i sin karriere: Italien (2001 red).
Der er gået adskillige år siden den samtale, men essensen,
sammenfatningen, er stadig den samme: hvad er fodbold for Guardiola og hvordan
han oplever det. En lektion som, med tidens gang, er blevet mesterlig, for på dette
tidspunkt hvor Pep ikke var træner, og man så ikke tegn på at han en dag skulle
tage tøjlerne hos FC Barcelona, mente han at ”trænerne underviser ikke og vi
fodboldspillere er uinteresserede i analysen”.
Allerede dengang viste han sig kritisk overfor kvaliteten af det
fodboldspil der blev praktiseret: ”Nu om stunder underviser man ikke
hovedparten af de spillere som kommer nedefra i spillet. Man siger til dem at
man må kæmpe og kæmpe. Og når de ankommer til Primera División, ved de således
ikke noget”.
I sin samtale med Cappa, siger Guardiola: “I dag underviser man i
mange ting. Men det man aldrig underviser i er hvordan man snupper bolden når
den spilles bagfra. Jeg havde heldet til at blive formet hos Barcelona, og der
lærte man mig dette. Jeg tror at for at spille godt, må man passe på bolden
bagfra”.
I sin fodboldfilosofi, både i sin tid som spiller såvel som træner
nu, er kvaliteten og den gode boldbehandling væsentlig: ”For at vinde må man
spille godt”, sagde han dengang og fastslog uden at tvivle: ”Jeg forsvarer
stadig fodbold med kantspillere. Mit hold ville begynde med at blive dannet ud
fra kantspillerne. Det er en ting som man i dag ikke gør i verden. Man bruger
folk der kører som på jernbaneskinner. Ved at have kantspillere kan du angribe
længere fremme og spille på modsat banehalvdel. Ved at spille sådan giver du af
princip afkald på kontraangreb og acceptere at det andet hold laver
kontraangreb mod dig. Men det påtager jeg mig. Det er min spillemåde”.
På det tidspunkt, beklagede Pep at der ikke fandtes flere spiller
af typen Overmars, Finidi og Garrincha der var i stand til at slippe fri i en
imod en situationer grundet deres hurtighed og teknik: ”For nogle år siden
kunne man tage til Barcelona og så at man blandt de yngre ledte efter kantspillere
der var hurtige og potente og som gik efter en imod en situationer. Dette kan
jeg rigtig godt lide at se. Jeg ved ikke om vi vil vinde eller tabe. Men vi
ville med sikkerhed få denne klang af klarhed som identificerer os. Det som vil
få os til at føle os stolte. Jeg siger til dig, at hvis vi spiller som alle
andre, taber vi måske med mere end ved at spille som vi kan lide det. Det har
været min fodboldmæssige kultur, og måske derfor er jeg fundamentalist i den
forstand. Hvis du tager en mirakuløs model med dig, hvor du sågar når du gør
det skidt vinder, så køber vi den alle. Men sådan er det ikke. For at vinde må
man gøre det godt”.
Mens der pingponges under samtalen, begynder man pudsigt nok at
belyse temaet med nødstilfældene og ”at vinde som det er”. Og nederlagene.
Guardiola siger: ”Hvis jeg var præsident for en klub, hvilket jeg aldrig
bliver, ved jeg ikke hvordan jeg ville reagere overfor presset ved nederlagene.
Men jeg tror at jeg ville sige: ”Vi har tabt fem kampe, men jeg vil fortsætte
med at spille sådan”. Og til træneren: ”De skal fortsat dirigere”.
Pep beklagede at fodbold bevægede sig imod det han kalder ”direkte
fodbold” og han viste sig pessimistisk: ”Det er svært. Det er svært for om
træneren så ønskede at gøre det på en anden måde, afhænger det af mange ting.
Af hjælpen fra dem længere oppe, af tiden som de giver ham, af offerviljen hos
spillerne som mange gange ikke forstår”.
Nu skal Guardiola opleve det i første person. Og hos FC Barcelona.
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 12-06-2008 10:31