Problemer med at stille hold til første Super Cup kamp (29. juni)

 

Første opgør om den spanske Super Cup planlægges afviklet 14. august. Muligvis vil Barça skulle undvære otte vigtige spillere på Sánchez Pizjuán grundet en spansk venskabslandskamp tre dage tidligere i Mexico. Det Spanske Fodboldforbund har kontraktligt forpligtet sig til at stille med de største stjerner, da opgøret afvikles i anledning af tohundredårsjubilæet for Mexicos selvstændighed.

 

Hvorfor kan de spillere som spiller imod Mexico ikke tage med til Sevilla? Der er en rejse på tyvetusind  kilometer med fly. De ankommer 12. august til Barcelona, og kampen spilles to dage senere. Dertil kommer endnu en rejse på tyvetusind  kilometer grundet opvisningskampene i Sydkorea og Kina. Man regner med at truppen drager af sted 1. august, hvor de sidste VM spillere indlemmes, og man vender tilbage 9. august.

 

Næsten uden at pakke kufferten ud, skal landsholdsspillerne omgående rejse videre til Mexico for at vende tilbage tre dage senere. Med jet lag mm. er det ganske enkelt umenneskeligt. Derfor vil Guardiola (hvis han forlænger) nok føle sig tvunget til at lade spillere som Puyol, Xavi, Iniesta, Valdes, Piqué, Villa og Sergio Busquets hvile. Skulle Barça til sidst få held til at købe Cesc og Mata, vil disse heller ikke kunne være med. Det er trods alt vigtigere at spare spillerne, så de er helt klar når den alvorlige del af sæsonen starter.

 

Eneste alternativ bliver hvis landsholdsspillerne rejser direkte fra Peking til Mexico By. Men det ville blive en rejse på næsten 33.000 kilometer. Men de ville i det mindste spare omkring sekstusind kilometers flyvetur.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 29-06-2010 08:49

 

Nyhedsoversigt