Barça B godt på vej imod oprykning (8. juni)

 

FC Barcelona B er godt på vej op i 2. Division B. Således besejrede de blårøde i dag Barbastro med 0-2 i første opgør i afsluttende fase af oprykningsspillet. Det første mål var et selvmål sat ind af hjemmeholdets forsvarsspiller Bel i 12. minut, da han ville afværge et forsøg fra Pedrito. Det andet mål kom i 10. minut af anden halvleg, hvor Dimas fik bolden i kassen efter et frispark taget ude ved sidelinien. Herefter døde kampen ud og Guardiolas mænd dominerede frem til slutfløjtet.

 

Inden oprykningen bliver en kendsgerning mangler returopgøret hjemme i Barcelona næste weekend.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 08-06-2008 21:06

 

 

Nyhedsoversigt