Mundo Deportivo: Barça meget tæt på Hleb (8. juni)

 

Ifølge Mundo Deportivo er FC Barcelona meget tæt på at sikre sig Alexander Hleb som femte nyindkøb op til den kommende sæson. Klubbens trænere kan godt lide den hviderussiske midtbanespiller og anser ham for en god forstærkning med henblik på det nye projekt.

 

Efter indkøbene af Gerard Piqué, Seydou Keita, Martín Cáceres og Dani Alves mener den tekniske stab at man har forstærket defensiven tilstrækkeligt. Således handler det fra nu af om offensiven. Efter at have set ham i aktion mange gange, mener man på Camp Nou at hviderusseren let kan tilpasse sig spilsystemet hos de blårøde.

 

Aftalen med spilleren er forhandlet på plads. Nu skal der forhandles med Arsenal. Barça har den fordel at Hleb har ladet sin nuværende klub vide, at han ikke ønsker at blive i England. Mundo Deportivo skriver at det er et spørgsmål om ”timer”, før handlen gøres officiel.

 

Sandsynligvis vil Arsenal ikke acceptere en salgspris på mindre end 15 millioner euro.

 

Under forhandlingerne vil parterne også komme ind på Emmanuel Adebayor, som Guardiola ønsker til angrebet. Men det bliver vanskeligere at sikre sig ham.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 08-06-2008 09:02

 

 

Nyhedsoversigt