Barça Atlètic tilbage i 2. division (20. juni)

 

Der var fest og farver på Narcís Sala. Værterne fra Sant Andreu havde naturligvis de fleste tilskuere på sin side. Men man kunne, da det var et lokalopgør, høre at der blandt publikum var mange der holdt med Barça Atlètic. Hvem Joan Gaspart så holdt med, vil den nuværende Sant Andreu præsident, der tidligere var førstemand hos de blårøde, nok næppe ud med.

 

Barça Atlètic havde fordelen af at have vundet første oprykningskamp på Mini Estadi imod Sant Andreu med 1-0.

 

Denne søndag startede opgøret som det for en uge siden. Luis Enriques drenge dominerede, men Sant Andreu forsvarede sig det bedste man havde lært. I 4. minut forsøgte Nolito sig efter en fejl af Xavi Moro, man hans skud gik forbi. I 7. minut fik Elvis bolden, men nigerianeren skød for højt. Sådan fortsatte det halvlegen ud. Sant Andreu truede dårligt nok Miño i målet hos de blårøde.

 

Efter pausen tog Luis Enrique Nolito ud og satte Edu Oriol ind. Han forlod banen under højtlydende pibekoncert, da det var ham der havde fremprovokeret det tvivlsomme straffespark i første opgør.

 

Hjemmeholdet kom længere frem på banen for at få scoret det nødvendige mål, hvis de skulle rykke op. Det førte til nogle muligheder. Men hullerne betød også muligheder til Barça Atlètic.

 

I 71. minut krævede Sant Andreu spillerne straffespark. Dommeren mente dog at Miguélez var faldet bevidst i feltet, hvorfor hændelsen i stedet kostede ham et gult kort.

 

Meget mere skete der ikke. Barça forsvarede sig og Sant Andreu angreb i sin fortvivlelse. Kun en kunne rykke op, og det var tydeligvis en skuffelse for værterne, at det blev de blårøde takket Jonathan Sorianos mål på et tvivlsomt straffespark i første opgør.

 

UE Sant Andreu: Morales; Luso, Abraham, Moyano, Rueda; Xavi Moro (Dani Martín), Héctor Bueno; Lanzarote (Keko), Miguélez, Tarradellas (Aday); Alfredo Juan Mayordomo 'Máyor'.

 

FC Barcelona Atlètic: Miño; Muniesa, Espasandín, Bartra (S. Roberto), Sergi Gómez; Rueda, Oriol Romeu, Benja; Nolito (Edu Oriol), Elvis og Jonathan Soriano (Thiago).

 

Dommer: Arias López. Gule kort: Héctor Bueno (32'), Miguélez (71') og Benja (75').

 

Hércules tilbage i Primera División

 

Efter at det i sidste weekend blev afgjort at Levante og Real Sociedad rykkede op fra 2. division til den bedste række, fulgte Hércules denne weekend efter som det tredje og sidste nye hold. Det betyder således, at Real Betis må affinde sig med endnu en sæson i 2. division.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 20-06-2010 20:40

 

Nyhedsoversigt