Afgørelsens stund er kommet for Barça Atlètic (20. juni)

 

Den afgørende stund er kommet. Oprykningsspillet til den landsdækkende Anden Division har været langt. Men i dag spiller Barça Atlètic den altafgørende kamp om en plads i den næstbedste spanske fodboldrække ude imod Sant Andreu.

 

De blårøde vandt første opgør hjemme på Mini Estadi med 1-0 på et tvivlsomt straffespark som Jonathan Soriano sendte over stregen i sidste minut. I det hele taget føler Sant Andreu og deres tilhængere at dommerne sæsonen igennem har været efter dem ved adskillige lejligheder. Men i dag venter et fyldt Narcís Sala der vil presse Barça Atlètic til det yderste. Det betragtes som en højrisikokamp, og de nødvendige forholdsregler er taget.

 

Således har Natxo González (træner for dagens hjemmehold) netop oplevet to spilledages karantæne. Både han og kollega Luis Enrique har indtil videre udtaget hele truppen. Ingen skal gå glip af en dag der kan blive historisk. ”Uanset hvad der sker, så føler vi os stolte over nogle spillere som har haft en stor sæson og har udvist et indtryk som ikke påvirkes af om man rykker op eller ej”, udtalte assistenttræner Joan Barbarà i går. ”Sant Andreu har lagt billet ind på og næsten krævet at rykke op fra starten af sæsonen. Vi derimod er et hold hvor det primære er uddannelsen, og ingen har krævet oprykning af os”. Men han skjuler ikke, at ”vi har stor lyst til at rykke op”.

 

Kampstart er kl. 18 00. Ifølge programoversigten viser den catalanske tv kanal 33 opgøret via Internettet.

 

Klik her fra 17 50.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 20-06-2010 08:44

 

Nyhedsoversigt