Tæt på aftale om Alexis (29. juni)

 

Barça og Udinese har genoptaget forhandlingerne omkring Alexis Sánchez. Der er en aftale om en pris på spilleren på 40 millioner euro. Man er dog ikke helt enige om hvordan dette beløb skal betales. Rosell og co. vil smide 27 millioner euro på bordet her og nu og udbetale de sidste 13 fortløbende i henhold til nogle bonusordninger afregnet efter chilenerens bedrifter og give Udinese mulighed for at blive modstanderen i Joan Gamper turneringen eller en anden venskabskamp.

 

Udinese vil gerne acceptere en rateordning, men vil have garanti for at beløbet for spilleren over de næste tre år bliver disse 40 millioner euro. Endvidere er man positiv overfor eventuelt at få Jeffren den anden vej. Hvis angriberen accepterer, kunne det sænke prisen med tre millioner euro.

 

Forhøjet tilbud på José Angel

 

”Jeg tager det pænt. Jeg forsøger at forholde mig så roligt som muligt. Jeg må bare vente på at alt bliver løst i de kommende timer til mit og klubbens bedste. Der er endnu intet sikkert”, udtaler José Ángel til COM Ràdio omkring rygterne der sætter ham i forbindelse med Barça.

 

Barça har afgivet et nyt tilbud på Sporting spilleren. Nu byder man 2 millioner euro. Tidligere var det 1,8 samt bonus.

 

Cesc kigger på hus i Barcelona

 

Det ser nu ud til at Arsenal accepterer Barças bud på 35 millioner euro for Cesc Fàbregas. Der var fx ikke inkluderet billeder af catalonieren i englændernes reklamevideo for deres nye trøje.

 

Cesc føler sig så sikker på at have en fremtid hos Barça, at han skulle være begyndt at lede efter et hus i sin hjemby.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 29-06-2011 07:41

 

Nyhedsoversigt