Villarreal erkender direkte at Cáceres er tæt på at skifte til Barça (2. juni)

 

”Det med Martín Cáceres til Barcelona er gloende hedt”, udtaler Villarreals delegerede rådgiver José Manuel Llaneza. ”Villarreal er en klub som ikke har forudset at sælge spillere. Men hvis der kommer nogen og betaler frikøbsklausulen i henhold til en kontrakt, så kan man ikke gøre noget for at undgå at spilleren rejser”.

 

"Cáceres er en fodboldspiller som vi regnede med til vores kommende projekt. Men på dette tidspunkt er det ikke klart om han fortsætter. Det er meget muligt at vi må forstærke forsvarszonen, da det er yderst sandsynligt at vi mister en til denne plads. Dette tvinger os til at forstærke os”, fortsætter Llaneza.

 

Martín Cáceres er fra Uruguay og er 21 år gammel. Han blev optrænet hos klubben Defensor og skiftede for et år siden til Villarreal som denne sæson udlejede ham til Recreativo. Hans frikøbsklausul er på 20 millioner euro, hvoraf Villarreal skal have ti og Defensor de andre ti.

 

"For hver dag som går, skrider situationen frem. Når tingene skrider frem som i dette tilfælde, får alt en til at tænke at afslutningen snart dukker op”, fortsætter Villarreals rådgiver men skjuler ikke, at sølvvinderne fra La Liga ikke har tænkt sig at give køb på deres del af klausulen.

 

Kilde: EFE

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 02-06-2008 18:10

 

 

Nyhedsoversigt