Sevillas præsident mere åben overfor at sælge Alves (5. juni)

 

Sevillas præsident Del Nido virker nu pludselig meget mere positivt indstillet overfor et salg af Dani Alves. Han erkender at det faktum at man den kommende sæson kun spiller UEFA Cup og ikke Champions League er et ”motiv til at klubbens situation har ændret sig”. Endvidere frygter han også den berømte artikel 17 i FIFA’s regelsæt.

 

”Når man taler om at Keita er rejst må man huske på, at da vi købte ham, kostede han os 4,5 millioner euro. Nu er han rejst for 14. Alves kostede os en million dollars. Hvis han rejser, vil han efterlade mange dusin euro i fortjeneste”, siger Del Nido til Sport.

 

Alves har spillet seks sæsoner for Sevilla og er et af navnene der står øverst på Barças ønskeliste. Prisen på ham kunne blive mellem 30 og 35 millioner euro. Han ankom til Sevilla i 2002 og har kontrakt til 2012 med en frikøbsklausul på 60 millioner euro.

 

Den brasilianske landsholdsspiller vil ikke kræve en af pladserne til ikke EU borgere, da han har spansk pas.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 05-06-2008 21:20

 

 

Nyhedsoversigt