Thiago: Barça regner med mig, og jeg vil blive her (10. juni)

 

“Det er smigrende at der er klubber som spørger til min situation”, udtaler Thiago Alcántara til radiostationen Cadena Ser fra Danmark, hvor han for øjeblikket forbereder sig til u21 EM sammen med det spanske landshold. ”Men jeg tilhører Barça. Jeg vil være hos Barça, og klubben har ladet mig forstå, at man regner med mig. Og jeg vil blive her”.

 

Der har på det seneste gået rygter om, at Thiago kan indgå i en eventuel handel om Cesc, for at få prisen ned. ”Jeg er hos en vidunderlig klub og hos den største i verden, som stadig har meget at nå”, fortsatte han. ”Jeg er på hold med Xavi, Iniesta og Messi. Jeg ville kunne nævne de 22 spillere på førsteholdet”. Selvom han stadig er filialspiller, så ved unge Alcántara, at det er et glimrende sted at gøre fremskridt: ”At kunne opleve fodbold derfra, at vide hvordan det er at befinde sig inde i en sådan trup og at kunne lære er en luksus”.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 10-06-2011 08:08

 

Nyhedsoversigt