Kun en bliver præsident (13. juni)

 

I dag afgør medlemmerne af FC Barcelona, hvem der de kommende seks år skal være klubbens præsident. De fire kandidater medlemmerne kan vælge imellem bliver Sandro Rosell, Marc Ingla, Jaume Ferrer og Agustí Benedito.

 

Den der ser ud til at have klart bedst chancer er Rosell. For to uger siden stod han til 54% af stemmerne. Helt så meget regner man ikke med manden der til 2005 var vicepræsident under Laporta får længere.

 

I alt kan 118.665 klubmedlemmer stemme på Camp Nou fra kl. 9 denne formiddag til kl. 21 i aften. Man regner ikke med nogen stor valgdeltagelse, blandt andet fordi man venter regnvejr i Barcelona i dag. Endvidere har man i valgkampen talt om alt andet end fodbold og nyindkøb, da alle er enige om at Guardiola skal fortsætte og han selv vælge hvilke nye spillere der skal købes. Derfor har præsidentvalget haft vanskeligt ved at få opmærksomhed.

 

”Den som sætter sig dér (i præsidentstolen) får en vanskelig opgave, og man får at se om han ved hvad der skal gøres”, udtalte Johan Cruyff lørdag til catalansk tv. ”I programmerne jeg har læst har jeg set, at de forsøger at være sympatiske overfor klubmedlemmerne. Men jeg har ikke set en virkelig analyse omkring klubbens funktionalitet”. Angående at den nye præsident muligvis ville kunne sætte det til afstemning blandt klubmedlemmerne hvorvidt onkel Johan skal fortsætte som æresmedlem, udtalte han: ”Hvis man tænker sådan, så lad det blive sådan”.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 13-06-2010 07:59

 

Nyhedsoversigt