Luis Enrique bekræfter at han skal træne Roma (8. juni)

 

I dag bekræftede Luis Enrique Martínez rygtet om at han skifter fra at træne Barcelona B til at stå i spidsen for Roma. ”Der er en fuldstændig aftale med giallorossa klubben. Den mangler blot at blive skrevet under. I de kommende dage tager jeg til Rom”, udtaler han til den italienske udgave af Sky Sport'. Jeg er glad for beslutningen som jeg har truffet og er begejstret over at blive en del af Romas projekt. Det er et projekt født til at vinde, såvel som jeg som er en ambitiøs træner”.

 

Luis Enrique kommer til Roma efter tre år som andetholdstræner hos Barça og erstatter italienske Vincenzo Montella, der overtog ansvaret for holdet fra den evige stad i februar efter Claudio Ranieris dimission.

 

”Vi skal spille noget offensivt og seværdigt fodbold, med den hensigt at mange folk kommer på stadion for at have det sjovt. I Italien kender man mig ikke endnu. Men jeg skal nok få bugt med tvivlen, og om et år vil resultaterne tale for sig selv”, tilføjer Luis Enrique.

 

Den italienske presse har spekuleret i at Luis Enrique tager nogle talenter med sig fra Barça B, hvilket han ikke afviser: ”Jeg vil forsøge at arbejde med de bedste spillere, med dem jeg finder hos Roma og med dem som jeg opnår at få med fra Barcelona".

 

Ifølge italiensk presse underskriver Luis Enrique en kontrakt for to år med option på yderligere et med en årsløn på 1,5 millioner euro pr sæson.

 

Bortset fra omkring bestræbelserne på at medtage nogle Barça spillere, skal Luis Enrique ønskes held og lykke herfra!

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 08-06-2011 19:33

 

Nyhedsoversigt