Et år med Rosell var nok til at Barça ikke længere er mere end en klub (6. juni)

 

At være “més que un club (mere end en klub)” kræver. Det er let at være som alle andre. Det er meget let at lade sig styre af penge og være praktisk orienteret. Men denne væremåde er imod generne og hjertet bag denne store institution som Fútbol Club Barcelona er.

 

Barça fans fra hele verden holder med vores klub, fordi den er noget særligt. Det er en klub med mange sportsgrene, hvorfor mange borgere har mulighed for at dyrke sport indenfor mange discipliner. Vi forestillede os, at vores trøje ikke skulle sælges samt at man på den kun skulle se reklame der var til gavn for samfundet og slet ikke være kommercielt. Vi Barça fans forestillede os at vores store cantera (stenbrud = talentskole) eksisterede for at vi kunne fryde os over den. Men det er blevet en forretning der skal give økonomisk afkast. Hvis nogen rejste, var det fordi han ønskede det, og ikke fordi vi satte ham til salt for at tjene penge og for at hente andre spillere til udefra.

 

På et år har Sandro Rosell og hans ledelse fået ødelagt alle disse fundamenter som vores klub blev bygget op omkring og som var baggrunden for dette “més que un club”. Den eneste undskyldning derfor er pengene, krisen og den herskende neoliberalisme hvor  kræmmermentaliteten er den eneste målsætning uden nogen hensyntagen til alt det den fører med sig.

 

For nogle måneder siden solgte vi vores trøje for 30 millioner euro om året til diktaturstaten Qatars regering via en proformafond. Det var ikke nok, for nu lukker man baseballafdelingen og man sparer brutalt i de øvrige sektioner. Hos ishockey afdelingen bliver dette praktisk taget en vej til lukning, for med pligt til kun at konkurrere i Catalonien er der ikke noget grundlag. I Catalonien er der ikke nogen turnering i ishockey. Hundredvis af drenge vil ikke kunne dyrke deres sport i deres store klub Barça som de er meget stolte over at forsvare og at kæmpe for.

 

Nu er der tegn på at de bedste spillere fra vores cantera skal sælges. Thiago Alcántara er sat på markedet, så man kan købe andre udefra. Tillod vi at man solgte Xavi, Messi eller Iniesta som bare 17årige, blot af økonomiske grunde? Undskyldningen om at der ikke er penge duer ikke. Hvis man stadig lod nye klubmedlemmer melde sig ind, ville vi få 4,5 millioner euro mere, for der står 30.000 Barça fans parat til at indmelde sig. Det er ikke rigtigt at det ikke kunne kontrolleres, for bare ved at sætte den betingelse at nye klubmedlemmer ikke kan komme på venteliste til sæsonkort og lodtrækningen om billetter ved europæiske finaler de første tre eller fire år, kunne man let kontrollere tilgangen. Med det nye system vil man få meget få nye klubmedlemmer, for man bliver et andenrangsmedlem uden nogen rettigheder, og folk vil være med på samme vilkår.

 

Det er for så vidt positivt at man vil skabe mere stemning på Camp Nou. Det har vi hårdt brug for. Men at sætte 1.400 billetter ned til halv pris til folk der lover at levere denne stemning er besynderligt i betragtning af de påståede økonomiske problemer. Det at få førsteret til at købe billetter til almindelig pris burde være rigeligt for at folk forpligter sig til at råbe.

 

Man kan gøre mange ting for at forøge vores indtægter uden at det går imod Barças grundlæggende interesser. Til sidst bliver vi som Real Madrid. Et hold for højreorienterede hvor kun penge betyder noget og hvor det er ligegyldigt med vores følelser. Man kan hente Cesc, Rossi og Alexis Sánchez hvis man vil uden at sælge Thiago eller andre af vores talenter, uden at skulle lukke afdelinger eller skære så meget ned, at de næsten forsvinder. Det er meget let at sige at når krisen kradser, skal man udrydde alt. Det er næsten som hvis folketingsflertallet siger at fordi der er krise, så er det slut med offentlig lægehjælp, offentlig uddannelse og borgernes rettigheder. Man må overveje disse ting meget grundigt.

 

FC Barcelona har oplevet økonomisk værre perioder end den nuværende. Og uden at sætte reklamer på trøjen og uden at lukke afdelinger overlevede man. Hvad fodbold angår går det sportsligt bedre end nogensinde tidligere i historien takket vores egne talenter, vores filosofi og vores principper.

 

Pressen hævder at Luis Enrique er på vej til Roma med Montoya og Oriol Romeu. Sådan må det ikke blive, for de er frugterne fra vores talentarbejde og vi har skabt dem. Hvis drengene vil rejse, så må de jo det. Men man kan ikke sige, ”se så at skrubbe af med jer, for så scorer vi kassen, fordi det har været vores mål med jer”. Vi skaber ikke talenter for at sælge dem. De bedste skal blive hos os, og dem der har færre kvaliteter kan rejse. Men det vi ikke må gøre er at sælge vores bedste for at tjene penge, så der kan hentes andre til udefra. Det er ikke Barça ånden. Vi adskiller os fra de andre. Vores model er meget mere indviklet og giver flere vanskeligheder. Men derfor må vi være mere intelligente. Derfor er vi Barça. At være som resten er meget let. At sælge for pengenes skyld er for billigt. Det betydningsfulde er at få succes men ved at holde fast på vores fundamentale værdier, som alle vi Barça fans er så stolte over og ikke sælge dem for hverken et par håndører eller et par milliarder. Der er ting der ikke er til salg, og den der sælger vores følelser, vores ånd og vores livsfilosofi forråder denne store klub som Fútbol Club Barcelona er. Den skal vi forsvare og ikke sælge.

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 06-06-2011 21:46

 

Nyhedsoversigt