FC Barcelona har nu mere end 163.000 medlemmer (28. juli)

 

Antallet af klubmedlemmer hos FC Barcelona fortsætter med at stige. Således offentliggjorde klubben søndag at antallet nu er på over 163.000. Det vil sige at tallet er vokset med 4% (eller 6.613 personer) i løbet af den seneste sæson. Ved udgangen af 2007-08 sæsonen var medlemstallet på 162.979 og er således nu nået op over 163.000. Til sammenligning har Real Madrid blot 85.000 klubmedlemmer.

 

Ifølge FC Barcelona er 17% af de nye medlemmer bosiddende udenfor Spanien. Også blandt børn og unge (op til 25) er der fremgang takket en målrettet indsats, hvor de yngste blandt andet får fødselsdagshilsner.

 

FC Barcelona forsøger gradvist at forøge medlemsfordelene, blandt andet via hjemmesiden fcbarcelona.cat, hvor man eksempelvis kan få adgang til webmail med mail.fcbarcelona.cat efter @. Man får ofte tilsendt nyhedsbreve via e-mail med forskellige tilbud. Hvis man beder om det, kan man gratis få tilsendt et blad om Barça. Der er rabat på Barça TV Online og billetter som medlemmer endvidere kan købe inden ikke-medlemmer. Men den primære årsag til at man skal melde sig ind er, at så er man med i klubben.

 

Vil du vide mere om medlemsfordelene, så gå til fcbarcelona.cat og kig i menuen Members, hvis du bruger den engelske version. At være medlem af FC Barcelona koster 150 euro for et kalenderår (ca. 1.130 kr). Har man en gang betalt via kreditkort, trækkes pengene automatisk hvert år i december, indtil man selv udmelder sig. Eller kreditkortet ikke virker mere.  

 

Herfra skal der lyde en opfordring til klubmedlemmer bosiddende langt fra Barcelona. Pres på for at vi får mulighed for at brevstemme ved kommende valg.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 28-07-2008 07:13

 

Nyhedsoversigt