Pep tager mange af drengene fra Barça B med i forsæsonen.  (24. juni) 

 

 

Som næsten alle trænere de sidste mange år hos Barça, tager Pep Guardiola spillere fra filialen med i forbindelse med forsæsonen. Men til forskel fra de fleste af hans forgængere, kender Pep spillerne rigtig godt, da han har arbejdet hele sidste sæson med dem.

 

Der er fire som det er så godt som sikkert får lov at komme med: Gai Assulin, Víctor Vázquez, Víctor Sánchez og Pedrito.

 

Gai Assulin er den eneste som endnu ikke officielt har fået sin debut hos førsteholdet, selvom det er sket hos sit A-landshold (Israel). Den hængende angriber har været en vigtig brik hos Barça B, men han har ikke været fast mand fra start. Guardiola gav ham gradvist en større og større rolle som sæsonen skred frem. Gai er et af de talenter man har størst forventning til. Selvom klubben ikke vil gå for hurtigt frem omkring ham, så vil man heller ikke bremse hans udvikling. En situation der ligner den for år tilbage med Messi, Bojan og Giovani.

 

Derimod har både Víctor Vázquez, Víctor Sánchez og Pedrito kunnet prøve sig selv af sammen med førsteholdstruppen. De har været tre meget vigtige spillere i oprykningskampen hos Barça B.

 

Ud over disse fire kunne Chico også tænkes at få mulighed for at rejse med førsteholdet under forsæsonen, selvom hans fremtid endnu ikke er besluttet. Han tilhører fortsat Cádiz. Andre af de navne der kunne komme på tale er Xavi Torres, Sergio Busquets og Jeffrén.

 

Gai skal først spille Copa del Rey finale

 

Hvis Gai skal med fra start i forsæsonen, får han ikke megen sommerferie i år. Den er nemlig ikke begyndt endnu. Således er han med hos de unge hos Barça der på lørdag spiller Copa del Rey finale imod Sevilla, efter at have slået Real Madrid, Espanyol og Celta ud.

 

Gais tilstedeværelse, som med enhver god spiller, er en garanti for os. Holdet vinder i dybden og får mere offensiv styrke. Desuden er det meget let at forstå ham. Han er rigtig god”, udtaler holdets træner Alex García til Sport. “Vi vinder pokalen. Barça er altid favorit, fordi man har den bedste cantera i Spanien. Hvis vi spiller op til vores niveau, får vi ikke problemer med at besejre Sevilla”.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 24-06-2008 08:06

 

Nyhedsoversigt