Ferrer om Touré: Vi vil ikke stoppe en spiller som ikke vil spille hos Barça (8. juni)

 

Sport tilbød tirsdag eftermiddag sine læsere, at man kunne chatte med Jaume Ferrer der er en af de fire præsidentkandidater der stiller op ved præsidentvalget søndag d. 13. juni, og sågar den Joan Laporta anbefaler klubmedlemmerne at stemme på. Her følger nogle af de mest spændende spørgsmål og svar i dansk oversættelse:

 

Spørgsmål: Hvis De vinder valget, smider De så Ibra ud?

Ferrer: Det handler ikke om at smide nogen ud. Det bliver den tekniske stabs beslutning.

 

Spørgsmål: Hvorfor ikke stemme på Sandro?

Ferrer: Fordi han bringer i fare at Barça stadig skal være catalansk, at man skal blive ved med at vinde, at man stadig ikke skal have hooligans på stadion og at det skal være verdens mest solidariske klub. Hans indblanding på det sportslige område gør mig urolig.

 

Spørgsmål: Hvad har du tænkt dig at gøre med landsholdene?

Ferrer: Blive ved med at presse dem som i dag og skabe et nyt af slagsen.

 

Spørgsmål: Jeg ville gerne spørge hvilke forskelle der bliver mellem den kontinuerlige model De står for og Laportas tidligere valgperioder. Der var rigtig gode ting, men der var også rigtig dårlige ting. Hvad vil De ændre sammenlignet med de tidligere valgperioder?

Ferrer: Særligt stilen. Vi skal overlade hovedrollen til spillerne, og trænerne.

 

Spørgsmål: Vil De respekterer de linjer de nuværende trænere arbejder efter, både i de professionelle afdelinger og i ungdomsrækkerne, som har givet os så gode resultater i disse år?

Ferrer: Det er en af hovedårsagerne bag modellen der har ført til sportslig succes, at de sportslige beslutninger træffes af de professionelle indenfor sporten.

 

Spørgsmål: Hvis De bliver valgt som præsident for Futbol Club Barcelona, vil De så fortsætte med ombygningen af Camp Nou – Foster projektet?

Ferrer: Jeg vil bede Foster om at han gennemføre projektet, (nu er der kun en model), som skal koste omkring 120 millioner euro. Ikke de summer man siger.

 

Spørgsmål: Hej, Jaume. Jeg ville gerne have noget klar information om hvad der skal ske med Touré? Er det ham selv der vil af sted, eller er det repræsentanten?

Ferrer: Så vidt jeg ved er det spilleren der vil rejse. Derfor vil vi ikke stoppe en spiller som ikke vil spille hos Barça.

 

Spørgsmål: Hr. Ferrer. Som asturianer så forstår jeg så udmærket detaljerne i den nationalistiske Real Madrid presse. Men hvad med resten af Barcelona tilhængerne i Spanien og i verden. Er vi mindre Barcelona tilhængere fordi vi ikke bor i Catalonien. Vil De blive ved med at lave politik som hr. Laporta?

Ferrer: I er lige så meget Barcelona tilhængere som dem af os der bor i Barcelona. Vi skal opnå at I føler jer lige så veltilpasse indenfor hos klubben som klubmedlemmer. Vi er en catalansk og universel klub.

 

Spørgsmål: Hvorfor har De tænkt Dem at blive præsident for FC Barcelona?

Ferrer: Fordi jeg har en lidenskab og hengivenhed for Barça. Jeg har erfaring og jeg ved hvordan det skal gøres, hvis man skal blive ved med at vinde. For at FC Barcelona bliver ved med at være den bedste klub i verden?

 

Spørgsmål: Jeg har fornemmelsen af at Sandro Rosells valgkamp mest af alt handler om en egocentreret krig, mere end om hvad der er godt for klubben. At det for Rosell mere er en personlig æressag at blive præsident. Kan De sige noget om mine bekymringer?

Ferrer: De har helt sikkert meget ret, og hans konfrontationer med Joan Laporta er så afgjort hans motivationsgrundlag for at blive præsident for Barça.

 

Spørgsmål: Hvilken rolle får Joan Laporta hvis De ender som FCB’s præsident?

Ferrer: Hr. Laporta vil fra 1. juli være tidligere præsident for FC Barcelona, og dette er rollen som tilkommer ham at have hos klubben.

 

Spørgsmål: Hvilket beløb ville De betale for at hente Cesc Fabregas til?

Ferrer: Markedsprisen som afspejler tilbuddet fra Barça til Arsenal: 35 millioner euro.

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 08-06-2010 19:18

 

Nyhedsoversigt