|
|
Cruyffs klumme: Når man ser panoramaet, er det ikke Guardiola
som er på det rene med at han skal gøre sin trup bredere. I hans beslutning vejer
pligten tungere end overbevisningen (1. juni) Af Johan Cruyff (El Periódico) |
Exceptionel 2008-09 sæson. Tre ud af tre. Pokal, liga og Champions
League. Og hvad så nu? Til at starte med skal alt det der er oplevet og opnået
nydes. Fodboldspillerne skal slappe af og trænerne skal arbejde. Det som mange
har benævnt verdens bedste hold, og det ad adskillige grunde, har også brug for
justering. Der kommer nogen til og der bliver nogen som rejser. Dette skal de
ansvarlige for det tekniske område nok tage sig af. Deres prioriterede
målsætning, sådan som jeg ser det, er ikke bare uden videre at gentage det der
er opnået i år. Det har man på hjernen og det bliver utvivlsomt en udfordring.
Det er mere at der konstant bliver sammenligninger mellem det som vi gjorde og
det som vi gør. Det som vi havde og det som vi har. For mig er den prioriterede
målsætning med henblik på sæson nr. 2 en anden: At minimere bølgedalene.
Man lærer mere af fejlene end af de rigtige træf. Og fejlene ser
du ved at vende blikket bagud, og kigge på det som historisk er sket for denne
klub. Forandringen til det gode man har oplevet i de seneste 5-6 år var
fremragende. Et første år hvor Laporta og Rijkaard til en start etablerede sig,
to års succes og, efter Champions League i Paris, en enorm nedtur i de to
følgende. Bølgedale. Eller da jeg ankom i 1974. Vi vandt ligaen med et
superhold, og i de fire følgende år hjemførte vi blot en pokaltitel. Bølgedale.
Man lærer af fejlene
Bølgedale som dem der var før min periode som spiller hos Barça,
hvor der gik mange år mellem at klubben blev beruset af en titel. I 80erne et
mesterskab, i 90erne de fire på hinanden til Dream Team samt de to under Van
Gaal, hvorefter man senere igen måtte vente nogle år og adskillige præsidenter,
trænere og tekniske sekretærer før man atter kunne føle sig stolt, nu over
Rijkaards Barça. Det varede kort og så udslettede mistillidsafstemningen sidste
sommer næsten alt og alle. Kun den der styrer begår fejl. Men fejlene lærer man
af. Beviset: Dem som man ville fjerne sidste sommer er de samme som dem der
traf beslutningerne som nu er blevet omsat til succes.
Med succes hentyder jeg ikke til The Triple, selvom det virkelig pynter, men til en
fodboldmodel der, som jeg opfatter det, kan blive et eksempel for alle.
Kombinationen på banen af talentet udefra med mange talenter hjemmefra er
blevet fremhævet med lovprisninger grundet de løftede trofæer. Den dristige,
beslutsomme og offensive fodboldstil er evolutionen der er forbedret og
tilpasset til de tider der løber forbi, til en linie for spillet søsat af Barça
for allerede 20 år siden. Og 20 år giver mange bølgedale.
Et skridt fremad
Dette er hvad der skal undgås. Du kan lide det som du gør, og det
som du gør behager hele verden meget. Således skal man
følge denne linie. Billedet du giver af dig med din aftale med UNICEF, din
besluttede satsning på ungdomsafdelingen, med en måde at forstå og spille
fodbold på, er et eksempel. Ikke bare for dig selv, men derimod for alle dem
der ikke ved hvordan man vil spille, eller hvilke rettesnore som en fodboldklub
bør følge.