Blatter understreger at Messi skal til OL (23. juli)

 

Efter nogle dages tavshed fra FIFA kom svaret angående hvorvidt Barça kan holde Lionel Messi hjemme fra OL i dag: ”Det har altid været obligatorisk for alle klubber at fritstille spillere der er yngre end 23 år. Det samme princip gælder for Peking 2008", udtaler verdensforbundets præsident Joseph Blatter.

 

Ud over Messi betyder denne beslutning også noget for brasilianske Diego der ligeledes er udtaget til OL. Robinho skulle derimod ikke komme med. Han har rundet den magiske 23årsgrænse, og Real Madrid vil ikke risikere noget omkring mulighederne for et salg til antageligvis Chelsea. Fodboldturneringen i Kina begynder 6. august.

 

Blatter understreger at det faktum at OL ikke indgår i FIFA kalenderen ”ikke betyder at de relevante klubber ikke er tvunget til at fritstille spillerne”.

 

”At lægge hindringer i vejen for at spillere der er yngre end 23 år kan deltage ved finalefasen af turneringen ville blive fortolket som et attentat på den olympiske ånd. Disse spillere udgør kernen på holdene som deltager ved den olympiske fodboldturnering”, fortsætter præsidenten.

 

Der bliver således efter alt at dømme intet om at få Messi med hverken i første eller anden Champions League kvalifikationskamp hos Barça.

 

Agüero løfter Messi efter en scoring ved u20 VM i Holland.

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 23-07-2008 21:12

 

Nyhedsoversigt