Messi vaccineret hvis nu han skal til OL (18. juli)

 

Endnu er det ikke helt sikkert at Leo Messi skal til OL i Peking. Men sådan for en ordens skyld var han fredag på Hospital Clínic i det nordlige Barcelona, for at blive vaccineret imod leverbetændelse og andre sygdomme.

 

Argentineren er udtaget af sit nationale fodboldforbund AFA til legene, men Barça forhandler netop nu med AFA om spillerens deltagelse. De blårøde håber i det mindste at få Messi til disposition i forbindelse med Champions League kvalifikationskampene i august.

 

Messi har flybillet, så han på tirsdag kan rejse til Japan, hvor det argentinske OL landshold spiller venskabskamp imod værtslandet, selvom det endnu ikke vides om argentineren kommer med i kampen.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 18-07-2008 19:47

 

Nyhedsoversigt