Barça bekræfter at Hleb udlejes for en sæson til Stuttgart (30. juli)

 

FC Barcelona bekræftede torsdag at man udlejer Alexander Hleb for en sæson til Stuttgart. Hviderusserens årsløn på 4 millioner euro betales fuldstændigt at den tyske klub.

 

Eftersom Hleb således ikke indgår i handlen mellem Barça og Inter hvor Samuel Eto'o blev sendt til Italien og Zlatan Ibrahimovic den anden vej, skal Barça således betale yderligere 3 millioner euro til Inter. Herved kommer Eto’o-Zlatan handlen til at koste Barça 68 millioner euro. 45 for svenskeren, 20 millioner som man vurderer Eto’o til at være værd og de tre som Barça nu må betale Inter i stedet for Hleb.

 

Hleb vender således tilbage til den klub hvor han spillede fra 2000 til 2005.

 

Martín Cáceres vurderes at være meget tæt på Juventus, hvor han sandsynligvis også skal spille en sæson på en lejekontrakt. Uruguayeren er som Hleb ikke taget med Barça til USA.

 

"Markedet er åbent. Men det er meget vanskeligt”, udtaler Pep Guardiola som derimod er med i USA. ”Ferguson sagde, at det ikke er et år til at købe ind men til at gemme pengene i kassen. Måske skal vi planlægge at gøre dette. Hvis vi ikke kan købe ind, så køber vi ikke ind”.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 30-07-2009 22:42

 

Nyhedsoversigt