Pep: Jeg bestræber mig på at Henry kommer til at spille som central angriber (14. juli)

 

Det første spørgsmål Pep Guardiola fik på dagens pressemøde var, hvordan det er ikke at have hele truppen: ”En dag som denne ville det ideelle være at dem fra EM var her. Men det er ikke noget handicap. Os der skal være her er her. Alle er ankommet godt, og i de kommende dage eller uger kommer de andre. Vi kan heller ikke vente i lang tid endnu med at begynde at arbejde”.

 

Pep gav heller ikke udtryk for at være bekymret over at der endnu ikke er indkøbt nogen 9’er: ”Det er ikke et problem. Jeg ved at tingene under tiden er vanskelige. Men hvis der ikke bliver indkøbt en 9’er, gør det ikke noget. Med holdet som jeg har nu, kan vi nå langt og konkurrere med alt og alle”.

 

Naturligvis blev Guardiola også spurgt til Ronaldinho og Eto'o: ”Vi har dem ikke med i planerne for sæsonen. Men hvis de til sidst bliver, så skal de være velkomne, og vi gør det nødvendige for at de skal komme op på et højt niveau”. Pep tror ikke at de to spilleres værdi er blevet forringet, ved at han har meldt klart ud, at han ikke ønsker dem: ”Jeg tror ikke det forholder sig sådan. Alle vidste det, og klubben havde allerede meldt det ud. Hvis det er sådan, så har jeg det skidt med det for klubben. Men jeg tror ikke at det forholder sig sådan”.

 

Angående indlemmelsen af Manel Estiarte som direktør for eksterne relationer udtalte Guardiola: ”Jeg har ikke bedt om det, men derimod var det klubbens forslag. Så vidt jeg ved er de i gang med at tale sammen”.

 

Med hensyn til de tre langtidsskadede Jorquera, Touré og Milito sagde Pep: ”De er ved at komme sig efter alvorlige og langvarige skader. Men det ser godt ud. Genoptræningen skal afsluttes langsomt for at de ikke får tilbagefald. Men de er ankommet glade hertil. Man må se om nogen af dem kan være parat til Champions League kvalifikationen”.

 

Journalisterne spurgte også til den unge israelske angriber Gai Assulin der ikke er blandt de syv fra filialen som skal med førsteholdet til Skotland: ”Jeg måtte beslutte mig. Og jeg har valgt dem som jeg betragtede som egnede”.

 

”Messi kommer på tirsdag, fordi han har ønsket det sådan. Nu må vi se hvad FIFA siger. Klubben vil for øjeblikket ikke udtale sig”, sagde Pep angående Leos OL deltagelse.

 

Til præsident Joan Laportas udtalelser i interviewet fra El Periódico (som kan læses på Barça.Dk i dansk oversættelse) om at han bliver som præsident fordi det vil være den måde Guardiola bedst kan få arbejdsro, udtalte Barças nye mister: ”Vi har kun talt om fodbold og om ideerne jeg har. Det er hvad der er. Jeg er helt på det rene med at her i dag er Laporta præsident. Han er min præsident, og jeg gør hvad det skal være for ham”.

 

Angående Thierry Henry sagde Pep. ”Jeg forventer mig meget af ham. Jeg har talt med ham. Han ved at hans første år ikke var let. På trods af dette scorede han mange mål. Jeg har stor tro på ham, og jeg ønsker at gøre både ham og Bojan vigtige”. ”Henry kan spille på to pladser. Som 9’er og på kanten. Men jeg bestræber mig på at han kommer til at spille som central angriber”.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 14-07-2008 16:32

 

Nyhedsoversigt