Ronaldinho erklærer Barça krig og møder ikke op på mandag (12. juli)

 

Ronaldinho har erklæret Barça krig. ‘El Gaúcho’ har vendt det døve øre til, når Barça har ringet for at forlange at angriberen stiller på mandag på klubbens anlæg. I stedet bliver han i Brasilien for at forberede sig til OL, oplyser Sport.

 

Ronnies intention er at blive i Porto Alegre for at komme i form. Således arbejder han for tiden sammen med sin fætter og personlige træner Valdimir Garcia frem til 22. august, hvor han har tænkt sig at møde op i det brasilianske landsholds træningslejr.

 

Dette vil Barças ledelse ikke finde sig i. Man vil en af dagene beslutte sig for en sanktion imod spilleren.

 

Ronaldinho vil hverken hører på Barça eller Det Brasilianske Fodboldforbund (CBF), der har accepteret situationen: ”Det tjener intet formål at CBF ringer til Barça for at bede om at man frigør Ronaldinho, når de har bekendtgjort offentligt at man ikke tænker på at lade spilleren tage til Peking”, udtaler talsmand Rodrigo Paiva til Sport.

 

Samtidig skulle Manchester United tilbyde Barça 32 millioner for Ronaldinho, men spilleren virker ikke interesseret. Silvio Berlusconi melder ud at: ”Milan køber ikke Ronaldinho, for han er meget dyr”.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 12-07-2008 19:14

 

Nyhedsoversigt