|
|
Catalonien forbyder tyrefægtning (28. juli) |
Det catalanske parlament besluttede onsdag formiddag med 68 stemmer
for og 55 imod at forbyde tyrefægtning i regionen. Forbuddet træder i kraft fra
1. januar 2012. I de to store catalanske partier CIU og PSC var
parlamentsmedlemmerne delt, hvorimod de øvrige partier stemte samlet.
Det borgerlige parti PP har dog bekendtgjort, at man vil gøre hvad
der er muligt i den spanske kongres og det spanske senat for at annullere
forbuddet, og man afviser heller ikke måske at bringe sagen til
Forfatningsdomstolen.
Barça.Dk er stolt over at netop Catalonien
går forrest i kampen imod en barbarisk uskik der ikke hører hjemme i det 21.
århundrede.
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk
28-07-2010 16:00