Talenterne viste ansigt imod Tottenham (25. juli)

 

Berømtheder som Xavi, Puyol, Piqué, Busquets, Alves og Iniesta, der var medvirkende til at sikre The Triple i sidste sæson, var ikke med. Derimod prøvede Pep Guardiola unge talenter som Montoya, Fontás, Pedro og Gai Assulin imod Tottenham i den første kamp i forsæsonen. Således virkede Bojan Krkic som en veteran blandt så mange medspillere på hans egen alder.

 

Pep Guardiolas mandskab var Tottenham overlegne i første halvleg, og diskede op med det sædvanlige Barça berøringsspil imod en modstander der havde flere førsteholdsspillere med og havde startet sæsonforberedelserne tidligere, selvom man dog i forsvaret manglede Dawson, Woodgate og King. Scoringen til 0-1 opstod da også ved en forsvarsfejl, hvor Touré slap forbi tre Tottenham spillere og løb med bolden op ad banen til modstanderens straffesparksfelt, hvor han fandt Bojan som ikke svigtede.

 

Bojans scoring kunne have givet sejren, hvis det ikke havde været for et mål af Livermore i slutminutterne, efter en fejl af Pinto, der sørgede for det endelige uafgjorte resultat. For Barça var overlegne det meste af kampen igennem. Englænderne havde deres bedste periode i starten af anden halvleg, da Pep udskiftede hele holdet i pausen, og det tog Pinto, Keita og den nyankomne Henrique lidt tid at finde sammen på banen.

 

Cataloniernes angrebsspil var ikke det mest flydende i anden halvleg. Forsvaret havde derimod held med at bremse forsøgene fra hjemmeholdet.

 

Kampen tjente ikke bare for at komme i lidt bedre form og for at se fremtidens stjerner, men også til at få vist nogle salgsemner frem så som Eidur Gudjohnsen og Martín Cáceres der var med fra start.

 

Lionel Messi var på bænken men kom ikke ind. Det samme gælder Alexander Hleb der ventes at skifte til Inter.

 

Tottenham Hotspur: Cudicini; Hutton, Huddlestone, Corluka, Assou-Ekotto; Lennon, Wilson Palacios, Jenas, O'Hara, Modric; Defoe. De følgende spillede også: Danny Rose, Robbie Keane, Gomes, Chimbonda, Livermore, Dervite og Bostock.

 

FC Barcelona: Jorquera; Montoya, Cáceres, Fontàs, Abidal; Touré, Víctor Sánchez, Gudjohnsen; Pedro Rodríguez, Gai Assulin og Bojan. Disse spillede også:: José María Rueda, Jeffrén Suárez, Rubén Rochina, Jonathan Dos Santos, Keita, Pinto, Henrique, Eduard Oriol, Espasandín og Muniesa.

 

Mål: 0-1: m.31: Bojan, 1-1: m.83: Livermore.

 

Dommer: Mark Hasley.

 

Tilskuere: 47.500 på det nyrenoverede Wembley.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 25-07-2009 07:51

 

Nyhedsoversigt