Núñez idømt seks års fængsel (28. juli)

 

FC Barcelonas tidligere præsident Josep Lluís Núñez Clemente fik torsdag formiddag ved retten i Barcelona idømt seks års fængsel. De fire år er grundet bestikkelse af offentlige embedsmænd for at få dem til at vende det blinde øje til i forbindelse med kontrol af byggeprojekter sidst i halvfemserne. De sidste to år er for dokumentfalsk. Barça præsidentens søn Josep Lluís Núñez i Navarro fik samme straf for sin medvirken i sagen.

 

Far og søn skal endvidere betale en bøde på to millioner euro hver for bestikkelsessagen og 36.000 euro grundet sagen om dokumentfalsk.

 

I alt var der 16 på anklagebænken, og de 14 fik en dom. Núñez var præsident for Barça fra 1978 til 2000.

 

BARÇA ANKOMMET TIL USA

 

Efter sejren i Audi Cup i München ankom FC Barcelona tidligt torsdag til Washington. Under flyveturen blev Pedros fødselsdag fejret.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 28-07-2011 15:21

 

Nyhedsoversigt