Underskud på 77 millioner euro (27. juli)

 

30. juni fremlagde Barças daværende kasserer Xavier Sala Martín et regnskab for året 2009-10 der udviste et overskud på 11,1 millioner euro. Dagen efter gik han og resten af den gamle ledelse af, og Sandro Rosells bestyrelse overtog.

 

Den nye bestyrelse har nu fremlagt et regnskab der er revideret af revisorfirmaet Deloitte. Dette udviser et underskud på 77,1 millioner euro. Med andre ord er der 89 millioner euro til forskel på den gamle ledelses regnskab og den nye ledelses regnskab.

 

Således skulle FC Barcelonas samlede gæld ifølge den nye ledelse  beløbe sig til 442 millioner euro. Bruttogælden er på 552 millioner euro.

 

Generalforsamling i oktober

 

Almindeligvis afholder Barça generalforsamling på dagen for årets Joan Gamper kamp. ”Bestyrelsen har besluttet at generalforsamlingen afholdes i weekenden 16. og 17. oktober, i forbindelse med ligaopgøret mellem Barça og Valencia.

 

Enrique til Racing

 

FC Barcelonas bestyrelses talsmand Toni Freixa udtalte mandag aften, at det er næsten sikkert at Henrique udlejes til Racing. De to klubber skulle være enige om vilkårene.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 27-07-2010 13:25

 

Nyhedsoversigt