Laporta får opbakning fra Joan Gaspart (9. juli)

 

Joan Laporta har fået en ny og uventet allieret: Joan Gaspart. Den tidligere Barça præsident anser det for det bedste for klubben at Laporta ”fortsætter” på posten sin mandatperiode ud, så man kan komme videre med ”den sportslige model som hans bestyrelse og trænere” har forberedt for det kommende år”.

 

Gaspart udtalte endvidere til radiostationen RAC1 at han ikke ønsker præsidentvalg til september. ”Det første en ny præsident vil gøre bliver at sige at han ikke vil tage ansvar for noget. For han har ikke indkøbt nogen af spillerne”.

 

Den tidligere præsident erkendte at der er mange fællestræk mellem den aktuelle mistillidsafstemning imod Laporta og de to forsøg på at gøre det samme imod Gaspart i slutningen af 2002 og i starten af 2003. Men en detalje er anderledes. ”Jeg havde været hos Barcelona i 25 år (som vicepræsident og præsident), og jeg så mig ikke i stand til at forny klubben. Derimod har Laporta lysten og illusionen”.

 

Klubmedlemmer forsøgte at få fjernet Joan Gaspart to gange ved at begynde at indsamle underskrifter til et mistillidsvotum, men ingen af gangende lykkedes det dem at få nok klubmedlemmer til at skrive under. Der var sågar en fraktion af klubmedlemmer der ville forsøge en tredje gang. Men i starten af 2003 gik Gaspart selv mere eller mindre frivilligt af.

 

Gaspart mener at det bedste for Barça er at Laporta ikke går af, og anbefalede de medlemmer af bestyrelsen der ikke er enige i den opfattelse, om at forlade klubben, så Laporta og resten af bestyrelsen kan fortsætte med arbejdet.

 

Joan Gaspart vil sikkert blive husket af de fleste for hans tid som præsident, hvor klubbens krise nok endte med at blive langt alvorligere end nu. Men opbakning fra ham kan være betydningsfuld, da det måske kan medføre opbakning fra fløjen omkring tidligere præsident Josep Lluís Nuñez.

 

Angående udtalelserne i søndags fra Ramblaens Mægtige Dværg udtalte Gaspart: ”Nuñez har aldrig tilgivet Laporta mistillidsafstemningen (i 1998).

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 09-07-2008 20:49

 

Nyhedsoversigt