Alexis: Jeg er her for at lære af dem der ved mest (25. juli)

 

”Jeg taler ikke meget. Jeg er glad for at være her i Barcelona”. Sådan indledte Alexis Sánchez pressemødet hvor han i dag blev præsenteret som Barças nye nr. 9. ”Jeg er her for at lære af Leo, af Xavi og alle andre. Af dem der ved mest”.

 

”Alle hold i verden vil vinde. Men særligt over Barcelona”, fortsatte Alexis. ”For mig er det vigtigste titlerne, og derfor kom jeg. Når jeg får mine børn og en kone vil jeg fortælle dem min historie og om de titler jeg har vundet”.

 

Ved pressemødet var også vicepræsident Josep Maria Bartomeu tilstede. Han forklarede, at prisen for Alexis er 26 millioner euro i første omgang og herefter bonus på 11,5 millioner i henhold til de kampe chileneren spillere og de sportslige resultater. ”Aftalen kræver at vi næste år inviterer Udinese til Joan Gamper turneringen og at vi i løbet af de kommende tre år spiller en venskabskamp med dem og deles om indtægterne”, udtalte Bartomeu.

 

Sport har lavet et fotogalleri med billeder fra Alexis’ første timer i Barcelona:

http://www.sport.es/es/galerias/barca/20110724/las-primeras-horas-alexis-barcelona/20870.shtml

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 25-07-2011 16:16

 

Nyhedsoversigt