Officielt: Alexis skifter til Barça (21. juli)

 

Efter at man i flere uger har følt sig sikker på at det ville gå sådan, så er det nu helt officielt at Udinese angriberen Alexis Sánchez skifter til FC Barcelona. Alexis bliver således den første forstærkning op til sæsonen 2011-12.

 

Kl. 20 17 denne torsdag d. 21. juli bekendtgjorde Barça via Twitter, at handlen nu er fuldstændig afsluttet.

 

De blårøde betaler 26 millioner euro for Alexis. Endvidere bliver der bonus på 11,5 millioner euro. Man forventer at spilleren ankommer til Barcelona denne weekend og på mandag skal han til lægetjek. Senere præsenteres chileneren på Camp Nou.

 

Alexis er 22 år gammel og kan spille enhver plads i angrebet.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 21-07-2011 20:41

 

Nyhedsoversigt