En del af bestyrelsen vil have Laporta til at gå af (8. juli)

 

Selvom Joan Laporta og hans bestyrelse klarede mistillidsafstemningen, så var der næsten 24.000 medlemmer der klart og tydeligt i søndags udtrykte deres uvilje imod præsidenten. Resultatet afsluttede således ikke den ledelsesmæssige krise hos klubben. Tværtimod bredte den sig ifølge Sport sig nu også til bestyrelsen. Avisen hævder at næsten halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er påvirkede over resultatet. Blandt dem der ønsker at Laporta går af skulle være vicepræsident Albert Vicens.

 

Laporta selv forsøger at vise at han er upåvirket, eksempelvis ved i går at spise frokost på en restaurant sammen med sine nærmeste i ledelsen: Joan Franquesa, Joan Boix, Rafael Yuste og Albert Perrín.

 

Bestyrelsen drøfter situationen på torsdag. Ifølge Sport vil en del af medlemmerne argumentere for at Laporta skal gå af ved Barças næste generalforsamling. For disse bestyrelsesmedlemmer er dette den eneste måde hvorpå Barça kan overvinde sin institutionelle krise.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 08-07-2008 08:33

 

Nyhedsoversigt