|
Adriano tilhører Barça de næste fire år (17. juli) |
Adriano Correa er en spiller der meget ligner
Daniel Alves. Løbestærk, kæmper utrætteligt, ofrer
sig og han er god med både fødder og hovedet. Han og Alves
lærte hinanden at kende i 2003, da de med Brasilien vandt u20 VM, ved i finalen
at slå Spanien med Iniesta. Da de senere spillede
sammen hos Sevilla, fik de et nært venskab. De ankom begge til Spanien som
ganske unge på vintermarkedet, og helt som hos Barça først Alves
og derefter Adriano i 2004-05 sæsonen. Pudsigt nok
debuterede Adriano i ligaen netop imod Barça på Sánchez Pizjuán blot to dage
efter at han var landet i Sevilla. Træner Joaquín Caparrós kunne ikke vente længere.
Han blev født i Curitiba (26-10-84), der skulle være Brasiliens
mest europæiske by. Han dukkede op som et stjerneskud i den beskedne klub Coritiba, som han debuterede for som 18årig. Man blev så
begejstret over hans ryk hen over højrekanten, at man døbte ham Motorcyklen.
Adriano kan bruge begge fødder. Han blev født højrefoddet,
men hans far Athaide opildnede ham til at sparke til
bolden med venstre fod, når han spillede op ad muren derhjemme, efter at han
som otteårig havde pådraget sig en skade i det højre ben. Sevilla indkøbte ham
til den venstre midtbane, men klubbens behov tvang ham til både at spille
venstre og højre wing samt senere venstre og højre back. Hans bedste ben er dog
stadig det højre. Han trækker ofte imod midten og skyder flittigt på mål.
Familien er vigtig for Barças nye back. Han har giftet sig med sin
ungdomskæreste, og parret har sønnen Adrian på tre år. Han er endvidere stærk i
troen. Som Sylvinho og Edmílson
er han evangelisk. Adriano har i det hele taget et
velordnet liv, hvilket er vigtigt for Guardiola.
Hos Coritiba, hvor han var til 2005, har
tilhængerne aldrig glemt Adriano. Den største avis i
den brasilianske delstat Paraná Jornal do Estado havde ham med på et alle tiders hold, der blev sat i
forbindelse med klubbens hundredårsjubilæum. Hos landsholdet gjorde han hvad
der var muligt for at slå sig fast. Adriano var med
til at vinde Copa América i
2004, men først Parreira og siden Dunga
så bort fra ham ved VM slutrunderne. Med sit klubskifte til Barça og en ny
brasiliansk landstræner, kan det sagtens blive ved næste verdensmesterskab i
hjemlandet Adriano får lov at prøve kræfter med et
VM. Men her og nu er det vigtigste at slå igennem på Camp Nou.
Adriano ved, at det aldrig er til nogen skade at gå i
Alves’ fodspor. Det gjorde han hos Sevilla,
hvor han fik succes.
Desværre er Adriano en spiller der har
haft store problemer med muskelskader. Alligevel har han hver sæson hos Sevilla
spillet mere end 30 kampe. Man fik rimeligt styr på det hos Sevilla, ved at få
spilleren til at skifte diæt, løbe på anderledes vis og ved at lave et særligt
træningsprogram, hvor man bl.a. med fysioterapi har fundet ud af hvordan
spilleren kan leve med problemet.
Barça var ikke den eneste interesserede klub. Adriano
havde ifølge hans repræsentant Paulo Affonso Neves
også et andet tilbud: ”Milan havde interesseret
sig i Adriano, og man havde anmodet om mere tid før
man gav Sevilla et formelt tilbud”. Milan er i
færd med at opbygge et nyt hold, og havde brug for brasilianeren til fløjene. Affonso oplyser, at Rosell
begyndte forhandlingerne sidste tirsdag. Fredag faldt så de sidste detaljer i
spillerkontrakten på plads. Den kommer til at gælde de kommende fire år.
Underskrivningen finder sted lørdag eftermiddag, og spillerpræsentationen sker
på mandag.
Se Adriano spille:
http://www.sport.es/default.asp?idpublicacio_PK=44&idioma=CAS&idtipusrecurs_PK=7&idnoticia_PK=722076.
Kilder: Sport og Mundo Deportivo. Foto: Jordi
Cotrina/elentorno.com.
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk
17-07-2010 09:32