Maxwell: Jeg har aldrig været vidne til noget disciplinært problem mellem Zlatan og nogen holdkammerat (17. juli)

 

”Jeg beklager ikke at kunne udtrykke mig på catalansk. Men jeg vil bestræbe mig på at lære det catalanske sprog hurtigt”, udtalte Barças nye brasilianske venstre back Maxwell da han fredag eftermiddag officielt blev præsenteret som Barça spiller i pressemødelokalet på Camp Nou. ”Det er en af de lykkeligste dage i mit liv. Jeg er meget glad og meget lykkelig. Jeg kommer til en af de stærkeste trupper i Europa, og jeg håber at kunne hjælpe med til at opnå det maksimale i alle turneringerne”.

 

Den nye Barça spiller har endnu ikke fået noget rygnummer, men har skrevet under for fire år. Han er tydeligvis indkøbt som erstatning for landsmanden Sylvinho: ”Alle ved at jeg kommer for at erstatte en anden spiller. Men jeg tror helt på at kunne spille hyppigt”.

 

For Maxwell er at komme til Barça ”en af mit livs drømme. En drøm jeg har haft i lang tid. Fra det øjeblik hvor muligheden for at komme opstod, viste jeg mig åben for det. Jeg sagde til min agent (Mino Raiola), at han skulle få kontrakten afsluttet”.

 

Barças nye brasilianer føler sig ikke bange for at det bliver vanskeligt at tilpasse sig Barças spil: ”Sidste år spillede jeg gode kampe. Jeg har fordelen at have været forbi hollandsk fodbold, hvor spillet ligner meget. Jeg håber at kunne tilpasse mig hurtigt til stilen som træner Guardiola ønsker”. I Holland havde Maxwell i øvrigt Koeman som træner.

 

Man kan nærmest sige at hovedperson nr. 2 ved pressemødet var Zlatan Ibrahinovic, som Maxwell kender både fra Inter og Ajax: ”Ibrahimovic er en stor spiller og et stort menneske. Vi er venner. Det er fuldstændig et tilfælde at vores CV’er ligner hinanden så meget. Jeg tog afsked med ham, som med alle mine holdkammerater. Ikke desto mindre er det andre personer som afgør hans fremtid, og jeg kan ikke mene noget omkring det”.

 

Maxwell formoder man ikke hos Barça vil få konflikt i omklædningsrummet grundet den svenske stjerne: ”Jeg har aldrig været vidne til noget disciplinært problem mellem Zlatan og nogen holdkammerat. Han er en stor professionel”.

 

Video fra præsentationen.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 17-07-2009 20:53

 

Nyhedsoversigt