Det eneste anstændige Laporta kan gøre, er at blive selvom han har flertallet imod sig (7. juli)

 

Som bekendt stemte 60,6% af de klubmedlemmer der mødte op for at stemme ved mistillidsafstemningen imod Joan Laporta for udskrivelse af nyvalg. I alt stemte 39.389 ud af de 118.528 stemmeberettigede. På en varm julisøndag kan man ikke sige andet end at deltagelsen var flot. Resultatet må betragtes som repræsentativt. For at tvinge Laporta til at gå af, skulle der have været 66,6% (2/3) ja-stemmer.

 

Laporta og Soriano har nu gjort det meget tydeligt, at de ikke har tænkt sig at gå af. Det bliver ikke to lette år frem til næste ordinære præsidentvalg. Der vil blive presset på fra en samlet opposition der har fået blod på tanden efter i går. Når vi ser fodbold fra Camp Nou skal vi nok forvente, at hver gang Barça kommer bagud vil der lyde mishagsytringer imod præsidentlogen.

 

Da Laporta selv forsøgte at få Núñez afsat ved en mistillidsafstemning i 1998, var det nok med et simpelt flertal. Ikke noget med at et ja skulle have 2/3. 40% stemte imod Núñez og Laporta udtalte: ”Núñez burde træde tilbage af hensyn til den demokratiske anstændighed”. Mindet om sagen i aftes, syntes Laporta ikke det var sammenligneligt, fordi Núñez i 1998 kunne stille op igen, da Barças vedtægter ikke endnu havde begrænsning omkring de mandatperioder en præsident kan sidde, og som hindrer den nuværende i at stille op næste gang.

 

Er det seriøst at en præsident og hans bestyrelse bliver på posterne, når 60% har stemt imod dem? Min holdning er, at det er det eneste rigtige Laporta og co. kan gøre.

 

Mistillidsafstemningen imod Núñez blev afviklet 7. marts 1998. Var Ramblaens mægtige dværg frivilligt eller tvunget gået af, kunne man have afholdt præsidentvalg tæt på sæsonafslutningen. Så kunne vinderen i de turneringsfri måneder have fået støbt kuglerne til sit projekt. Men når man kommer med et mistillidsvotum midt i sommerferien, kan man ikke fortænke Laporta og hans folk i at have påbegyndt et sportsligt projekt. Hvis Laporta gik af nu, ville det ikke være fair overfor klubbens sportsudøvere, trænere og ledere. Lad os holde os til fodbold, men det gælder også de andre sportsgrene. En ny præsident kunne meget vel have været blevet Sandro Rosell. Han vil beholde Guardiola som træner. Men Rosell vil også beholde Ronaldinho og Eto’o som Pep ikke har med i sine planer.

 

Det er Laportas projekt. Derfor må han anstændigvis blive, uanset hvor hårdt det virker, og bakke de folk han har hentet til Barça hundred procent op. Ellers svigter han eksempelvis Guardiola. Præsidentens opgave bliver at agere skjold for enhver kritik, så sportsudøverne og deres trænere kan arbejde i fred. Det skal han evne. Man må virkelig håbe at kritikken kun rammer ham selv og ikke hans familie.

 

Hvad bør Laporta gøre efter valgresultatet? Deltag i afstemningen på Barça.Dk.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 07-07-2008 15:52

 

Nyhedsoversigt