Adriano bliver Rosells første nyerhvervelse (16. juli)

 

Det er ikke officielt bekræftet. Men ifølge spansk presse har FC Barcelona indkøbt sin første spiller under Sandro Rosell.

 

Der er tale om Sevillas brasilianske højre back Adriano Correia, der således bliver anden forstærkning op til den kommende sæson.

 

Adriano Correia kan både spille som back eller på midtbanen i højre og venstre side. Han skal til lægetjek denne weekend, og bliver til disposition for Pep Guardiola fra den kommende mandag.

 

Den 26årige spiller begyndte sin professionelle karriere i Coritiba og har spillet hos Sevilla de seneste tre år. Man formoder, at købsprisen er på omkring 10 millioner euro.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 16-07-2010 15:16

 

Nyhedsoversigt