Barça vandt tv krigen om 31 millioner euro (17. juli)

 

I går blev det af de catalanske domstole afgjort, at tv selskabet Audiovisual Sport (AVS) og Televisió de Catalunya (TVC - der står bag TV3) skal betale Barça 31 millioner euro for ikke at have overholdt kontrakten omkring tv rettighederne til klubbens kampe i 2007-08 sæsonen. Beløbet udgør præcist 29.126.266,47 euro, men dertil kommer så renter.

 

Konflikten opstod fordi Barça lod TV3 få lov til at sende kamerahold ind til klubbens kampe i foråret 2008 imod AVS’ interesser. AVS stoppede som konsekvens med at betale for at sende fra de blårødes opgør. Selskabet mente at TV3 nu burde betale klubben. Det skete ikke, hvorfor Barça i en periode sidste sæson nægtede at lade den catalanske tv station sende fra klubbens kampe.

 

”Det er ikke penge som skal investeres i forstærkninger, og de bevirker heller ikke at vi går ud og køber mere ind og dyre”, siger kasserer hos Barça Joan Boix til El Periódico.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 17-07-2009 09:42

 

Nyhedsoversigt