Henry kom via hoveddøren og smuttede ud via bagdøren (15. juli)

 

Pludselig dukkede Thierry Henry storsmilende op på New York Red Bulls’ hjemmeside med hans nye hvide trøje og sit gamle nr. 14 på ryggen. Senere i dag skal han præsenteres og d. 22. spiller han sin debutkamp.

 

«FC Barcelona og Thierry Henry er nået til en overensstemmelse om ophævelse af hans kontrakt inden spilleren skrev under med New York Red Bulls», står der i den pressemeddelelse FC Barcelona har udsendt. Ikke andet.

 

Et trist farvel til en spiller der 25. juni 2007 oplevede at samle 35.000 mennesker ved den hidtil største spillerpræsentation hos Barça. Sågar overgik det Ronaldinhos præsentation. Henry kom ind af fordøren og rejste via bagdøren.

 

Ikke et eneste taknemmeligt ord for det franskmanden har bidraget med, har den nye bestyrelse ønsket at komme med. (47 mål i 121 spillede kampe). Og ikke den mindste forklaring fra klubben på hvorfor Henry rejser.

 

Årsagen er naturligvis den spillerløn Barça sparer ved at lade franskmanden rejse. Henry ville være blevet truppens bedst betalte i henhold til ordlyden af hans kontrakt, hvilket ikke står mål med at rangere under Bojan, Pedro og sågar til tider Jeffren i truppen.

 

Da Henry underskrev i 2007, bad han om at tjene lidt det første af de fire år kontrakten strakte sig over, og at størsteparten af lønnen skulle falde i det fjerde. Det som han ikke kommer til at opfylde. Formodentligt var årsagen at spilleren privat var i gang med en skilsmisse.

 

Men når Sandro Rosell og co. Ikke vil, så siger Barça.Dk sandelig Henry tak for indsatsen, og særligt hans bidrag i The Triple sæsonen 2008-09. Held og lykke på den anden side af Atlanten, Titi!

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 15-07-2010 08:22

 

Nyhedsoversigt